Jeg har lige hentet nogle dv. wyandotter - dejlige flotte høns, men desværre åbenbart også en del bedre til flyveriet end vores silker.... så pt. er den ene forsvundet sporløst og den anden fundet sovende på hegnet

Hmm, jeg håber at få opsporet den forsvundne i morgen, men hvis nu de simpelthen flyver fra mig, hvilke racer skal jeg så overveje? Mine silker er mildest talt ikke særligt pålidelige, når vi taler om æglægning

Enten er de skruk... i ugevis eller også fælder de, er for fede, har utøj eller andre undskyldninger! Dværg silkerne er dog langt bedre end de store silker, må jeg retfærdigvis sige.
Vi har en rimelig stor hønsegård og de går også ofte frit, men hegnet rundt om hønsegården er ikke højere end ca. 120 cm. Det er fint til silkerne, der ikke tænker på at stikke af (de ligger jo også bare og fiser husleje af hele tiden....), men wyandotterne flyver altså let over.
Så forslag til en mere gumpetung og pålideligt æglæggende dværg race modtages meget gerne?
mvh. Nanna