Tak for en rigtig god dag. Vi kom jo lidt sent og kørte lidt tidligt pga meget snarlig flytning, så det var desværre begrænset hvor mange vi nåede at hilse på.
Jeg nåede dog at blive enormt fascineret at Franks Antwerpener skæghøns og alt det han kunne fortælle om dem, hvor flotte de var, og ikke mindst hvor håndterbare de var. Det er vidst ikke utænkeligt, at Magnes første høns skal være sådan en lille bitte stamme fra Frank

Som min mand sagde til Finn om vores nye hus, "Der er vidst lidt for meget plads til mange høns".

Jeg nåede også, ud fra den meget flotte æggeudstilling, at finde ud af at 2/3 del af mine Araucana er blandingshøner, da de lægger de fineste grønne æg, selvom de i mine (utrænede) øjne ligner den "ægte" Araucana høne af udseene (måske hun også er en blanding, der bare lægger den rigtige farve æg?). Jeg må afsted til en hønseudstilling til efteråret, så jeg kan blive klogere på det felt.
OG så blev vi en skøn hanekylling rigere!
@Wanda vi er enormt glade for ham! Inde han kom ind til hønerne, så fik han en håndfuld rosiner af min søn og hygge på mit skød. Og inden han gik ind i hønsehuset om aftenen havde han og jeg en hyggestund, hvor han hoppede op til mig, og jeg forsøgte at overbevidse ham om at hele majs er mega lækkert (han var ikke imponeret).
Han bliver kun jaget lidt rundt af de to underste høner i hirakiet, de andre ignorere ham bare, så han har vidst fået en rolig introduktion til sin nye flok. Han kunne også selv finde ind i huset om aftenen, hvor han lagde sig til at sove i en af rederne.
Vi fik også tre kyllinger med hjem til vores skruk. Det gik lidt hurtigt med at få dem, da vi skulle skylde os hjem igen,og det var et lidt kaotisk tidspunkt, da vi var flere, der stod og skulle have kyllinger med hjem. Da vi kom hjem opdagede jeg, at den ene kylling havde spagatben. Så måtte jeg på forum og tjekke ud hvordan det kunne løses. Det var der jo mange tråde om, så fandt kreativiteten frem, da huset her hverken indeholder piberensere eller varmelamper.
Så siden i aftes har kyllingen gået med en elastik rundt om benene/lårene under husets sidste almindelige 40 wattpære i en papkasse i vores stue sammen med de to andre kyllinger. Den har det allerede meget bedre og kan selv gå, spise og drikke nu uden at vælte eller ligge sig ned hele tiden. Så skrukken må vente med at få kyllingerne til i aften eller i morgen aften, når spagatkyllingen er klar til det.
Det store plus ved uventet at have fået en spagatkylling med hjem, er det hyggelige ved at have kyllinger i stuen. Et andet stort plus er, at jeg er blevet en erfaring rigere om at det vidst altid er godt at have en nødkasse til kyllinger, indeholdende bl.a. en varmelampe, piberensere og gode elastikker - selvom man har en skruk, der normalt klare alting selv.
Endnu engang tak for en dejlig dag og tak for alle de ting jeg blev klogere på. Hjælper gerne til næste år, hvor jeg forhåbentligt ikke står midt i en flytning igen!