Det kommer meget an på race hvor mange høner en hane kan klare hvor meget lette racer plejer fint at kunne klare 10 eller derover og svære racer skal have lidt færre for at være sikker på en god befrugtning på samtlige høner.
Med hensyn til pladsen kan jeg fortælle at Flemming Schiøtte sagde at for at der skulle være græs året rundt skulle der være 10 kvadratmeter pr. høne, men han fukuserede også på at de skulle finde så meget af føden selv, som muligt og man derfor kun skulle fodre med et minimum. En anden fortæller at om sommeren er 3 kvadratmeter pr. høne rimeligt for græs, men han giver også foder af libitum og måske derfor de ikke behøver mere.
Behold gerne lidt træer og buske i indhegningen alligevel. De kan give skygge og måske tiltrække indsekter og andet kryb hønsene vil synes om og give noget naturligt protein i kosten. For meget grønt igen nedsætter æglægningen og giver en tendens til at skrukke hvis de ikke får dækket proteinindholdet sammentidigt.
Jeg vil nu ikke sige at de grøntlæggere folk selv laver(blandinger) er det samme som hybrider, der bevidst er gode indavlede linjer hvorefter de krydses flere af linjerne sammen for til sidst at stå med en rigtig god hybrid.
Det kan godt være at Hybridernes afkom lægger færre æg, men så få er det alligevel ikke igen og bare man bliver ved med at krydse en ny race på kan de stadig godt holde æglægningen oppe på et niveau der slår racehønsene.
Hybrider siges også at de ikke er god spise, men det er Sussex til gengæld og måske er det en god kombination til slagtekyllinger.
Jeg vil foreslå dig at læse to bøger, der vidst passer godt i din sammenhæng. Det er Det Rimelige Hønsehold af Flemming Schiøtte og Selvforsyneren af Jørgen Liljensøe.