En vel overstået LU 2008, blev de dyreste i mine 7 år på LU.
I mere end en forstand.
Ja jeg købte jo lige et par moskus ænder, sortbrogede, vældig flotte efter min smag og ret billige 350 kr. for begge.

Og så var der lige en blodfornyelse af mine Guldhalset Wyandotter der også lige skulle købes. Det blev til 2 høner af fineste kvalitet, lidt dyre men helt ok.

Jeg bestilte også lige nogle kyllinger af de blårandede Andaluser. De første kommer hjem 13.3.09 jeg glæder mig som en lille dreng til juleaften.
Men der var også lige den anden side af det. Jeg havde to af mine drenge med (den ene Viktor, blev også lige meldt ind i DFfr) og de blev jo sulten omkring middagstid. Det kom som sådan ikke bag på mig, men prisen på maden i cafeteriaet var da lige lovlig høj eller hva?

Da middags maden var spist var jeg også 230 kr. fattigere. Og jeg mener,- vi var kun os tre.
Men skal der være gilde så lad der være gilde. Der er jo kun LU en gang om året, såååh.....
Lidt riggere på nogle områder men også fatiggere på andre.
Udover det en meget fin LU 2008.