Nu står verden da ikke længere!!!!

Min kæreste har hele tiden brokket sig lidt over mine høns

. "Du har ALT for mange høns", "Dine høns fylder snart hele haven!", "Du bruger snart mere tid med hønsene end med mig"....alt dette sagt med et lille glimt i øjet (for han ved jo at jeg holder meget at hønsene)

Men nu er han da gået helt i selvsving!!!

Det startede med at min ene Araucana lagde sig skruk....jeg ville egentlig ikke give hende æg at ligge på, da hun allerede har opgivet at ruge 2 gange i år. Så siger manden pludselig "det er da synd, at hun skal ligge dér, til ingen verdens nytte!!"......øh ok, forsøgte så at give hende lidt af æggene fra de Hollandske dværge som også ruger, men hun forlod igen æggene (som så kom tilbage til de oprindelige skrukker).
Har er begyndt at vise hønsene frem for sine venner, og spørger mig ind til hvilke vi skal beholde og hvilke der skal slagtes.
Det sidste nye kom den anden aften...."Skal du ikke snart have en rugemaskine?".....WHAT?
Nu har jeg holdt mig i skindet, og mere eller mindre overbevist mig selv om at jeg i hvert fald IKKE skal have en rugemaskine (er nok lidt bange for at rugeriet skal tage overhånd

), meen har da kigget lidt på hvad jeg kunne ønske mig engang når vi har noget mere plads

.
Han kunne ikke umiddelbart se at det skulle blive noget problem, at der ville komme en del kyllinger!!!
Nu er jeg helt på herrens mark! Jer har hele tiden sat min lid til at han var der til at holde mig tilbage, så min hønsefeber ikke ville tage fuldstændig overhånd....og så svigter han mig på den måde

Hvad skal det dog ikke ende med???
Karoline (som nu om muligt elsker sin forlovede endnu mere

)
Ps han er sågar begyndt at tale lidt om at starte et "projekt lillebror", når vi kommer et andet sted hen at bo........
Både hønsefeber og skruk.....kan en mand virkelig holde til det??