Jeg har et stort hønsehus og et lille skrukhus på ca 1x1 meter. Begge huse er i samme store hønsegård med direkte udgang til hønsegården. Jeg har de sidste 7 uger haft to skrukker med kyllinger gående sammen i skrukhuset, de har kun været i huset når det regner og om natten, ellers så har de været i hønsegården og haven sammen med de øvrige høns, det er gået super fint, slet ingen problemer her...
Men nu har jeg en ny skruk som ruger i en redekasse i hønsehuset, da skrukhuset jo er optaget. Den nye skruks æg klækker i næste uge, og her kommer mit dilemma så.
Skal jeg flytte de to hold kyllinger på 7 og 5 uger ind i hønsehuset for at gøre plads til de nye små kyllinger i skrukhuset? Jeg ved ikke om de store kyllinger er klar til at flytte ind i hønsehuset, jeg tror faktisk aldrig de har været derinde, de kunne sagtens gå derind men har aldrig gjort det. Kyllingerne kommer godt ud af det med de øvrige høns og hanen i dagstimerne, men er de klar til at bo sammen? Alternativt kan jeg lade de store kyllinger blive boende i skrukhuset og så bare lade det nye hold flytte ind? Her er jeg bange for at de store kyllinger vil være for hårde ved de små nye.
Hmmmm... Alternativt kan jeg jo også lade de små nye kyllinger og deres skruk blive i redekassen i hønsehuset så er der ingen der skal flytte, men jeg har aldrig haft nyklækkede kyllinger i hønsehuset?
Tja, det er jo næsten et dilemma til Mads og monopolet, MEN jeg vælger nu alligevel at dele mit dilemma med jer istedet for med Mads

Hvad ville du gøre?
Hilsen Trine