Der har været skrevet om det før, men jeg opretter nu en tråd alligevel. Der var for kort tid siden skrig og skrål fra de små hollandske dværges gård. Den lille 1 uge gamle araucana blev jagtet af en af de voksne høns. Skrukken forsvarede den, og den kom til sidst i sikkerhed. Alligevel havde hønen nået at flå fjer og hud af hele den øverste del af vingen på den lille kylling

. Jeg har renset såret med klorhexidin og drysset med antibakterielt pudder, men er det den rigtige løsning? Det klumper allerede, pulveret. Er det bedre med sårspray med tjære eller fucidin salve? Eller noget helt andet? Kan den overhovedet komme sig?
Der har ikke været problemer før, så hvorfor den skulle overfaldes nu ved jeg ikke, med mindre det er fordi de lige har fået et stykke lammesteg ind. Det kan være kyllingen har fået fat i et stykke og er blevet jagtet, men jeg så det ikke. Det er synd for skrukken, men jeg har taget begge kyllinger fra hende ind til videre.