Min fine sorte australorp klækkede 4 kyllinger i starten af maj...hun passede dem smukt og godt, indtil hun pludselig begyndte at lægge æg da de var 3 uger gamle. De bor i et dejligt rummeligt skrukbur, med hul ud til pæn stor indhegning...så plads havde de masser af. Da damen var begyndt at lægge æg, var hun jo pludselig en almindelig høne, og gad absolut ikke ha' med sine 3 uger gamle unger at gøre...det var koldt i maj

Hun kaldte ikke på dem, tænkte kun på sig selv når jeg kom med godter og kunne endda finde på at hakke ud efter en der stod i vejen

Men NEJ! tænkte jeg...fanme nej!... de kan ikke holde varmen selv, slet ikke om natten...og jeg vidste jo de sov sammen inde i burets hus, og hun lagde æg engang om dagen hvor de kunne varme sig hos hende... Så det blev sådan, at hun blev tvunget til at rende med hendes kyllinger til jeg vidste varme ikke længere var et problem...
Lige pludselig, næsten 2 uger senere, bli'r damen overbevist om det er hendes dejligste unger... hun havde bare glemt det en kort stund

Nu puster hun sig op og skrukker lystigt afsted...kalder på dem når jeg kommer og pusler om dem igen

Som ros for hendes genopdagelse af idyl og kyllinger, fjernede jeg idag deres overdækkede indhegning (som beskyttede mod krager) og nu er al ren lykke...den dejligste skruk med snart 6 uger gamle kyllinger

Jeg ELSKER mine australorper!
