øv øv øv....jeg er så vred på mig selv

Da jeg i går aftes lukkede af for høns og kalkuner, kiggede jeg ikke til min ene kalkunhøne, som har valgt at få sine kyllinger i en redekasse i hønsegården for jeg var da sikker på, at hun lå derinde.
Det viste sig desværre, at hun havde valgt at lægge sig uden for hegnet i granskoven med de små

I nat kl 00.15 gøede hundene og jeg hørte en mærkelig skrabende lyd fra hønsegården.....panik panik.....mig og husets herre i tøjet og ud, mig bevæbnet med lommelygte og ham med gevær. Desværre for sent, for hun var væk og der lå fjer overalt og ingen spor efter kyllingerne

Slukørede gik vi i seng igen, men så hørte vi pludselig kyllingerne pippe hjertenskær......ud igen, med bare ben og lommelygter

Og vi fandt dem....selvfølgelig inde mellem brændnælderne (av for den lede) men pyt med det, de er i sikkerhed og ligger nu puttet ind under vores anden kalkunhønse, som heldigvis har kyllinger i samme alder

For fremtiden går jeg helt ind i hønsegården og tjekker før jeg lukker af
