Frede sov i brusekabinen igen i nat, men kom ud i hønsegården i morges. Her til eftermiddag da vi kom hjem var han stadig i fuld vigør, men da jeg tog ham op for at se på ham, var hans "byld" under den ene fod vokset igen og hans ben var meget varmt. Jeg har taget ham ind nu, vasket hans fødder og han har selv lagt sig på sin havehynde ved terrassedøren. Nu ligger han og sover, og det er tydeligt at han har ondt i benet/foden.
Jeg har talt med sekretæren hos dyrlægen, og fået hende til at sende noget smertestillende (det jeg fik i går rendte ud af flasken, fordi den var utæt).
Jeg kan acceptere at Frede lider af noget uhelbredeligt og derfor evt. må aflives, men det irritererer mig at jeg ikke kan få at vide HVORFOR han hæver i foden og leddet. Som mange andre kæledyrsejere vil jeg være villig til at betale et rimeligt beløb for medicin til ham resten af livet, hvis jeg kunne få stillet en diagnose som fx urinsyregigt eller lign. Det er bare stort set umuligt at få en dyrlæge til overhovedet at SE på ham, når "det bare er en hane" (ringede til egen dyrlæge som afviste og henviste til en anden som også afslog, fik hjælp af Helle K. og fik en konsultation hos en dyrlæge 35 km væk).
Jeg fortsætter antibiotikakuren, og så påbegynder jeg behandling med glucosamin og levertran i tilfælde af, at den gamle dreng lider af gigt.
Jeg må se hvordan det går de næste par dage.