Tanja skriver..og vi venter..tra, la

He he.... Det er godt at have administratorrettigheder, så man kan se hvad andre laver

.
--------
Hej Janni, Helle, Thorleif, Marianne, Lis, Bettina og alle andre der måtte følge Fredes dårlige helbred

.
Sikken eftermiddag. Jeg skiftede til min mors gamle Opel med automatgear, og hvor mine korte ben knapt kan nå pedalerne, så jeg måtte køre i strømpesokker og med tåspidserne på speederen hele vejen

.
Frede kom ind til Bjarne kl. 17.00. Det første den flinke dyrlæge sagde var "hold da op en flot fyr"

. Frede kom på gulvet at gå og han gik rimelig godt. Dyrlægen kiggede ham igennem og konstaterede meget hurtigt at han har en byld i den ene trædepude, men at infektionen allerede var på retur. De daglige bade, salveindsmørelse og menneskepenicillin havde gjort sit. Jeg spurgte om det var bumblefeet og det sagde han ja til, men vævede lidt synes jeg. Jeg ved ikke rigtig om hans svar var et ja eller et nej eller et ved ikke...
Frede har desværre også lus

. Jeg havde det på fornemmelsen, da alle maranerne snart er skaldede, men jeg har INTET kunnet se på dem, og jeg har skiftet al materiale i hønsehuset og givet høns og hus chokspray jævnligt. Det er ikke voldsomt og han måtte lede længe efter levende beviser, så det skulle jeg ikke være ked af sagde han. Jeg skal (alle hønseholdere skal, sagde han) behandle høns og hus en gang om måneden altid, da lus og lopper er uundgåeligt når man har høns. Han anbefalede frontline spray. Jeg spurgte om det ikke var giftigt, for det har jeg læst nogen her på forum tale om, men han sagde at det var helt fint at bruge. Han havde ikke hørt om Heximid, eller hvad det hedder det pulver jeg har læst om her på forum også, som skulle tage både lus, lopper m.m., og som kan hældes i foderet også. Han frarådede det (nok fordi han ikke kendte det).
Frede fik en sprøjte med penicillin, en sprøjte med smertestillende, en sprøjte mod utøj. Ikke en lyd sagde han. Han var i det hele taget temmelig rar over for Dr. Dyr, men han havde jo heller ikke orange uniform på

.
Frede skal holdes isoleret på badeværelset mindst 3-4 dage endnu, så det må både ham og kattene finde sig i. Alle tre katte og Frede er i samme rum nu for første gang. Jeg håber de kan enes.
Siddepindenene i hønsehuset skal ned i højden, så hans fødder kan bliver skånet, og så tror jeg at jeg går over til sand i hønsehuset igen. Under alle omstændigheder skal hele baduljen jo hovedrengøres og sprøjtes for utøj

.
Jeg hilste Bjarne Rasmussen og sagde tak for gode råd fra alle os her på Fjerkræ Forum. Det håber jeg er ok - han blev glad for hilsnen tror jeg, og sagde at det altid var en fornøjelse at kunne hjælpe.
Regningen hos Bjarne var særdeles rimelig synes jeg, så jeg vil ikke tøve med at køre turen igen en anden dag, men helst i min egen bil som har mere end 65 HK og hvor jeg kan nå pedalerne

.
NU vil jeg spise aftensmad, så vil jeg se til kyllingerne, så vil jeg se til hønsene og samle æg, så vil jeg smøre Fredes ben og så vil jeg sove lige til i morgen tidlig.
P.S. Frede hilser også - han står og galer i vilden sky på badeværelset lige nu. Han er nok utilfreds med, at han ikke er kommet på græs i dag. Jeg håber ikke kattene får tinnitus.