Tak for dine ord Steffen, og ja..jeg har bestemt ikke tiden med mig, så hvis Grøn skal have kyllinger, så skal det være denne sommer...og sådan èn kan gå hurtigt.
Jeg må i gang med at efterlyse en herre i passende sind og størrelse til låns eller køb.
Dette projekt med Grøn har så overhovedet ikke noget at gøre med, at jeg går i besværlige tanker om, hvilken race jeg vil begynde at satse på.
Indtil nu har min interesse mht til høns udelukkende gået på søde, spøjse, udspekulerede og "kloge" høner, hvor udseende intet betyder, blot de er sunde og raske - og det er også det, jeg gerne vil finde i Grøns efterkommere - hvilke farve, kam, ben og størrelse de får, betyder ikke noget.
Jeg skal da lige love for at Grøn har haft travlt med at indhente det forsømte fra de sidste dage - hun har ikke været ret meget hjemme og har bl. a. drukket kaffe og spist pillede rejer med naboen. Her i haven har hun slugt adskillige kæmpe enorme fede regnorme, samt ædt alle melormene sammen med de andre høns i haven. At den påbegyndte penicillinkur skal fortsættes har hun absolut IKKE været enig i
