Ellers må du fortælle mig havd jeg skal gøre Magnus, du ved jo meget mere end mig, så kunne godt bruge noget af din vidden 
Nu smigrer du.
Det er rigtigt, at beholder man hanen og krydser med sine døtre, er der tale om indavl. Og det er også klart, at indavl gennem mange generationer kan give dårligere livskraft, dårligere æglægning, langsommere vækst og større modtagelighed for sygdomme.
Men det er ikke det samme som at man helt hysterisk skal gå i en kilometervid bue udenom indavl ved hver eneste år at blodforny udefra.
Erfarne opdrættere har fortalt mig, at krydser man et dyr med sit eget afkom, er der kun tale om en beskeden form for indavl. Så længe det pågældende forældredyr er sundt og stærkt og ikke selv indavlet, vil det kun betyde, at afkommet kommer til at ligne forældredyret mere.
Altså kan man i årevis udskifte skiftesvis hane og høner fra år til år, eller sågar beholde et særligt godt individ længere end det, uden at indavlen bliver overvældende.
Laver man derimod søskendeparring i generation efter generation, vil den genetiske variation blive stadig mindre, og så er blodfornyelse relevant.
Derudover skal man være opmærksom på at tage de stærkeste og sundeste individer, så de kan give deres gode gener videre. Dette er dog irrelevant hvis man hvert år køber hane udefra, for så kommer det til at være alle andres avlsarbejde der bestemmer dit resultat.
I naturen lever høns så vidt jeg ved i delvis afsondrede flokke, og får kun blodfornyelse fra nogle flokløse, omstrejfende haner en gang imellem. Altså vil der selv dér være tale om en beskeden indavl.