Du kan godt lægge flere æg under hende, men gør det i dag, evt i morgen med. Æggene skal helst i gang samtidigt så de klækker nogenlunde samtidigt, da hønen typisk går af reden 1-2 døgn efter de første kyllinger er kommet, og er der æg der ikke er klækket på det tidspunkt går de tabt.
Hvis ikke andre høns forstyrrer hendes rugning er der ikke grund til at gøre noget ved indretningen. Vær opmærksom på at andre høns har en tendens til at 'spæde til' med æg. Altså kravle op i redekassen hvor der ruges og droppe et æg mere.
Der er ikke behov for trappe. Når høne og kyllinger er gået af reden, vil mine normalt ikke tilbage i reden. De finder i stedet egnede pladser at ligge på gulvet fremover.