Mookee en alletiders due

[Frank H. Kristensen]

Så vil jeg gerne starte en tråd om min ynglingsrace i håbet om at flere vil starte med denne fantastiske due med sin helt egen personlighed. Samt fortælle om hvordan det går herhjemme hos mig med denne race.

Mookee er helt specielle for mig. For da jeg var helt lille så jeg to flotte hanner, som stod i salgsafdelligen og var solgt på Nationalen. De var så små og havde så smuk en tegning med de mørke øjne der kigger mig helt ind i sjælden, så jeg ikke kunne slippe tanken igen. Det bedste af det hele var dog at de bevægede halsen så sjovt og var dermed også en due, som lavede lidt kunster. Jeg var totalt solgt til denne race, men glemte alt om hvad de hed og de efterfølgende år gik jeg række op og række ned for at finde dem. Det kunne jeg desvære ikke og blev så skuffet over det og fortrød inderligt at jeg ikke kunne huske hvad de hed. Så Januar 2006 så jeg dem på Nationalen og var ikke i tvivl om at det var dem og var simpel hen så lykkelig over at jeg så dem og hentede min far straks for at vi ikke skulle glemme navnet igen og han skulle selvfølgelig se hvad det var jeg havde gået og snakket så meget om. Og så siger han at de er udstillet hvert år og jeg vil bare ikke tro på ham indtil vi fandt de gamle kataloger, da vi kom hjem. Han havde desvære ret, så der kan man virkelig sige at jeg ikke kunne se skoven for bare træer. Pinligt, men senere hen har jeg fået nogle hjem og har bestemt ikke fortrugt det, men kun blevet mere glad for dem.

Det første år gik det både godt og dårligt med dem. De ynglede rigtig godt og fik mange unger, men når ungerne hoppede på gulvet tog de gamle Tyske Skønhedbrevduehanner livet af dem. Så det blev på den måde ikke til mange unger i sidste ende. Derfor undgå at have store og små racer blandet eller bare meget temperamantsfulde med mere rolige racer.
Andet år gjorde jeg den fejl at skilde et par ad og omparre dem ved et uheld. Det mistede jeg en hun af, da begge hanner parrede hende så voldsomt og hele tiden at hun ikke kunne holde til det. Hannerne sloges også så meget at jeg måtte finde et andet sted til den ene hvor han kunne gå med ressevehunnen. Dette år gik det dog alligevel bedre og fik en masse gode unger. Som også har været på en del udstillinger siden hen. Og vundet en hel del til mig. Fik desuden nogle flere hanner hjem, da jeg umeldbart kun fik hunner og det får man ikke meget ud af at parre sammen.
Året efter gik det ikke så godt. Mange af ungerne blev fejltegnet og mistede nogle af de gamle avlsdyr. Den eneste brugbare unge blev lånt ud til et krydsningsprojekt, da jeg ikke var sikker på at ville bruge ham i avl.
Året efter igen var jeg meget uheldig, da vi fik mus i slaget og de kunne godt lide dueæg og derfor fik jeg ikke rigtig noget udad dem. Senere fik jeg den lånte han tilbage samt en senunge fra ham, som ligede mere en Mookee af type end den anden race. Begge disse to hanner blev brugt i det næste års avl i mangel på hanner. Samt jeg fik nogle flere hjem og disse har jeg ikke fortrudt, da de har en meget bedre farve og spidskap, wsom jeg så skal have avlet ind i resten af stammen.
Desværre fik jeg stort set kun fejlfarvede unger og dem der endeligt faldt ud med den rigtige tegning var langt fra udstillingsduer. Så har kun glemt nogle, der var bedre end de gamle hanner, samt nogle til forsøg. Jeg har også måtte gemme en han fordi jeg har for mange gode hunner.
Dette år er heldet så ved at vende igen heldigvis og får en masse unger der ser lovende ud og håber så de også bliver det. Fik parret meget sent sammen men har allerede de første 6 unger på fire par. Jeg har også et femte, men de er så ivrige i at formere sig at de hopper af det første hold æg før ungerne kommer ud og starter forfra. Dette hjælper ikke meget på at give nogle unger. De seks jeg har fået ser heldigvis meget lovende ud og glæder mig til at se hvordan de falder ud.

[Frank H. Kristensen]

Lidt billeder af racer skal selvfølelig også med

[Kate]

De er rigtig flotte. Sig mig står de altid sådan eller er det noget man lærer dem ?

Sjovt at læse om avls projektet og godt du har fået noget mere ud af det i år 

[Lene Lestat]

Fine små duer og dejlig læsning om kærligheden til en race. 

Endvidere også dejligt at høre om nogen som IKKE har givet op trods en masse modgang og start vanskeligheder.

Mange stopper desværre ved den første modgang de møder, men det er selvfølgelig også den letteste "løsning".

[Frank H. Kristensen]

Ja de står altid sådan og de sitre tit med halsen hvilket gør det svært at tage billeder uden rystelser på.

Ja jeg har desvære haft lidt startvanskeligheder, men det gør mig kun gladere når det endelig lykkes. Racen er en meget nem due, når det kommer til stykket, men jeg har bare været uheldig og det er hvad der kan ske.

Min far har hovedsageligt arbejdede med vanskelige og svære varieteter og derfor har jeg lært tålmodighed meget tidligt og bruge den videre hen. Derfor kan det da godt gå hen og blive trist når man endelig får en masse unger igen og ingen af dem kan udstilles. Så er det bare sådan at så må man gøre noget anderledes og se om man har lært af sine fejl. Hvilket så har givet flere brugbare unger med det rigtige antal slagfjer og type.

[Frank H. Kristensen]

Igår lykkedes det så for det femte par at få unger. Nej hvor er det dejligt og to af de andre par ligger på æg igen, som er et lille stykke henne i forløbet. Jeg må ud og lyse dem og se hvad resultatet er befrugtet eller ikke.

Et par fodre ikke deres unger for godt og det ender nok med at jeg må hjælpe lidt til. Sidste år måtte jeg også hjælpe hunnen i det par med at hånopmade et par stykker. Så hvis dette forsætter behøver hun ikke at bekymre sig om fremtiden.

I får også lige et billeded af den eneste Sorte jeg har hvilket er lidt løgn, da hun har givet to sorte hanunger. Hun er anden generation af Farvedue krydset med Mookee og hun har bestemt nogle gode ting jeg kan bruge videre hen i opdrættet. Læg bla. mærke til det mørke undernæb, som er et kendetegn for racen. Grunden til at man ikke kan se det på de brune er at den er for lys og man skal tæt på for at se det farvede undernæb.

[Storm-Olsen]

Vi har også Mookeer, bare i ren hvid.
Vi fik dem for nok 8 år siden - og det første par lever faktisk endnu i bedste velgående.
Vi startede med to par, der altid havde gået i voliere og derfor ikke kunne flyve. At se dem lære at flyve rigtigt var fantastisk sjovt.
Nu er der mange og dueslaget på toppen af legehuset er reelt for lille. Derfor er et nyt og større under opsejling.
Der er i det nuværende heller ikke mulighed for kontrolleret avl, og det er blevet nødvendigt, fordi der er blevet tid og lyst til at udstille.
De var afsted første gang i vinter med godt resultat.

Vores var ikke gode forældre i starten. Der døde rigtig mange unger, fordi de ikke blev passet. De yngler tilgengæld meget og derfor har der alligevel været tilvækst ...

Dem vi har nu er bedre til yngelplejen end de første var, så naturlig selektion har vel hjulpet til her.

Vores små hvide duer flyver frit og er overraskende populære i omegnen, fordi de flyver så smukt og ser så  yndige ud. De ligner noget fra en meget kærlig scene i en Disneyfilm.

De er forholdsvist tamme og kommer altid flyvende hjem samtidig med at manden kører firmabilen ind i indkørslen. Så flyver de om ørerne på ham, indtil de er blevet fodret.

Det er en enormt hyggelig race at have.

[Frank H. Kristensen]

Ja det er en dejlig racen med en høj fortrolighed og charme. 8 år kan duer nemt blive og normalt hvis man lader dem leve til de dør af alderdøm kan de sagten blive 12 år eller mere.

Ham jeg hentede Danske Parykker ved havde en enkelt meget meget gammel hun fra 1992 hvilket er en særdeles flot alder og højst sandsynelig lidt ældre end mig. Vi har da også af og til avlet med en 10 år gammel han og de klare det helt fint både med befrugtning og opmadning af ungerne. Vi har også et par hunner på 8 år, som stadig yngler fint og stadig kan. Derfor har duer ikke de samme aldersbegrænsninger som høns.

Det er godt de er begyndt at yngle bedre og en dejlig ting. Mine er så opsatte på det at de begynder at ruge på det første æg, hvilket giver en aldersspredning på ungerne. Det giver tit en stor forskel på dem og nogle gange dør den yngste fordi den store tage al maden. Mookee skulle være rigtig gode til at yngle og normalt hvis der ikke er problemer burde man kunne få 6-8 unger på fire kuld.

Lyder godt med konkurance og at I vil gøre lidt mere ud af det. Det er også bedst hvis man har to slag, da det vil gøre omparringen nemmere og få dem til at blive sammen ude sidespring, så man ikke ved hvem forældrene er. Jeg har ikke problemer med at mine Mookeehanner jagter ungerne når de går på gulvet og derfor hvis man har nok sidepladser burde man ikke behøve et ungeslag. Det kan dog sommetider være rart hvis man ikke kommer til at fylde det op med flere duer

[Johanne Schiødt]

Tusind tak for beskrivelsen Frank!

[Frank H. Kristensen]

Var så lidt Johanne og håber jeg har fanget en interesse for duer og især Mookee.

Kan lige fortælle at de to hold der ligger på andet kuld begge har fuld befrugtning. Så nu er det bare og vente på det næste hold. Nej hvor bliver det spændende da de første unger tegner til at blive rigtig gode. 

Hvis man gerne vil vide lidt mere om Mookee og se hvad en af de førene opdrættere i Tyskland har kan man kigge på denne side.
http://www.schmid-mookee.de/html/mookeetauben.html

[Frank H. Kristensen]

Så er det tid til en lille opdatering igen fra min side.

De to ældste unger bliver bare bedre og bedre til min store glæde og forventer derfor en del af dem. Den ene kan ikke udstilles fordi den ikke har hvide slagfjer, men de er guld værd i avlen og derfor skal man endelig beholde dem.
Det jeg især godt kan lide på dem er deres stilling og den måde de præcentere sig på. Det er bare dejligt at se at de gør det i den alder og det tyder godt for fremtiden. En anden ting er halsen med manken bagtil der fylder godt. Det gør at helhedsindtrykket lige bliver det bedre.

De to unger jeg måtte hjælpe lidt til med fodringen bliver passet af deres forældre igen. Det hjalp åbenbart at stille en lille lerpotte med lidt foder ind til dem. For nu husker forældrene at fodre dem.

De to Sorte unger jeg har fået efter den Sorte hun er lidt af en overraskelse. De har nemlig en mellemting imellem rundkap og spidskap hvilket ikke er positivt, men sammentidig fortæller at generne kan lægge skjult i flere generationer før de kommer til udtryk og viser sig. Den ene har også en tendens til øjenbryn hvilket de heller ikke må have, samt stillingen er for vandret. Så den ender nok som middag en dag. Den anden har en god stilling og en pænere kappen og hovedtegning. Så det kan godt være den skal bruges i videre avl og dens kappe spidser mere og mere til. Hvilket gør at den måske kan komme med på udstilling.

Det femte par passer deres unger godt nu hvor de endelig har fået dem og de ser ikke helt ringe ud i tegningen, hvilket jeg havde frygtet lidt med den mor de har. Hun har alt for meget hvidt på sig og de strækker sig for langt.
Den ene har dog en tegningfejl alligevel og det er at den har en brun slagfjer for uden inden der kommer en hvid. Dette bryder jeg mig bare ikke om og den bliver slagtet rimelig hurtigt, da jeg har den forestilling at selvom det måske ikke kan ses(tegningsfejlen) i afkommet vil kommende genrationer langtsomt give flere og flere med denne fejl og derfor skal det holdes ude for at der ikke kommer for mange.
Det kan godt være at jeg er forkert på den, men det er min mening og derfor indgår det ikke i min avl.

Parret med den ældste unge har lige fået deres andet kuld, men det blev kun til en unge. Hvis den tegner som storebror eller søster bliver jeg meget lykkelig for det er virkelig toppen af kransekagen for mig.

[Frank H. Kristensen]

Så er det vidst på tide med en lille opdatering igen. Året er gået fint og avlssæsonen er stoppet. De sidste unger skal blive store nok til at klare sig selv og så bliver duerne delt i hanner og hunner.
Er rigtig glad for det der er kommet i år og er endt ud med seks unger jeg regner med kan udstilles. Det tegner oven i købet til at blive hanner alle sammen hvilket jeg ikke er vant til med denne race.
Selvom duerne er gået i fældning og ikke er så kønne får I lidt billeder af dem alligevel til dokumensation over at jeg har dem.

Billed 1: Min ældste hanunge og ham forventer jeg rigtig meget af, da han er rigtig god og håber på at dommerne vil synes det samme. Billedet yder ham ikke rigtig retfærdighed, men det er da bedre end ingenting.
Så skete der også en lille smutter da vi ikke kunne finde vores ringe for i år og derfor fik han en fra sidste år, så han havde en om ikke andet, men det lykkedes os af finde de andre og også få sådan en på ham.
Billed 2: Her er en rigtig god hununge, som desværre ikke kan udstilles, da hun ingen hvide slagfjer har. Det gør dog ikke noget for avlsmæssigt er hun rigtig meget værd for dette. Hun ville desværre ikke stå ordenligt, da jeg skulle tage billedet af hende.
Billed 3: Denne unge kommer fra det par der var alt for ivrige i starten og han er faldet rigtig godt ud og har oven i købet det jeg ønskede fra dette eksperimentpar. Så det kan ikke blive bedre for hold op han har et dejligt bredt bryst og en god manke. Ham glæder jeg mig til at afprøve i avl.

[Frank H. Kristensen]

I skal da også lige se de andre brugbare unger og dem glæder jeg mig til at se hvad der kommer ud ad.
Billed 1: En sort hanunge, som har nogle gode punkter som sin mor, men er lidt til den store side og lang i det. Det bryder jeg mig ikke rigtig om, men vi må se om han ikke kan blive lidt bedre med tiden.
Billed 2: Denne unge er middelkvalitet due indtil videre, men den har det rigtige slagfjersantal og en rimelig figur og stilling. Derfor vil den nok blive udstillet, men regner ikke med at jeg vil bruge den i avl og derfor bliver den slagtet eller solgt efter udstillingsæssonen. Har også meget svært ved at se om det bliver en han eller hun, men tror på en lille han.
Billed 3: Denne Lille unge tyder rigtig godt selvom den lige er til det høje i slagfjersantal, men tror på at den bliver rimelig god og så har den en rigtig god farve. Så glæder mig til at se hvad den bliver til. Jeg tror den bliver en han, men er ikke sikker.
Så er der også en lille unge mere, som ikke har forladt reden og denne tyder på at blive rigtig god og glæder mig til at se den vokse sig stor.

[Frank H. Kristensen]

Vil også lige vise et par billeder af de gamle damer, som også ender med at skal med endnu engang hvis det viser sig at det hele bliver hanner.
Billed 1: En sort hun fra 2011, som har nogle gode punkter på sig og så vil jeg gerne se om det er hende eller sønnen der klare sig bedst på udstilling. Regner kun med at gemme den ene til videre avl.
Billed 2: Denne dejlige dame er fra 2008 og huner kun blevet bedre med årene og først begyndt nu at vise sig fra den gode side i et udstillingsbur. Så mon ikke hun vil klare sig godt hvis hun kommer med endnu engang.
Billed 3: Denne hun også fra 2008 kan jeg kun være stolt af. Hun er rigtig god og har trukket en masse præmier og pokaler hjem til mig. Hun er blandt andet blevet bedste due tre år i træk på vores lokaludstilling samt hun har fået 96 på nationalen(duernes landsudstilling). Så er rigtig stolt af hende selvom de seneste år er hun blevet lidt udstillingstræt og derfor ikke gider dette mere. Hun bliver kun taget med af nød, da hun ikke gider det pjat længere. Hun har også gjort det godt må det siges.

[Frank H. Kristensen]

Så er det hvis tid med en lille opdatering igen selvom der ikke er så meget at sige. Mine Mookee udvikler sig godt og ser godt ud så glæder mig til udstillingerne.
Nu gik jeg også lige og troede at jeg havde så mange hanunger i år og det gjorde bestemt ikke noget, men udover en sikker brun han er de andre begyndt at lege hunner. Så må vi se hvad det bliver i sidste ende.

Fik lige lidt mere læsestof om Mookee hvis nogen er interesseret og på Engelsk denne gang.
http://www.aviculture-europe.nl/nummers/12E04A02.pdf