Er født i 1966 og har haft sådan en barndom

Når man ville lege, gik man ud på vejen og fandt nogle unger eller var man på græsset med 1-2 andre hvor der kom den herligste fantasiverden, man legede man havde heste, var egern eller var sig selv men hvor drengene var noget mere spændende end i virkeligheden. Ellers blev man uvenner med nogle og derefter venner igen, kan huske en gang hvor jeg fik en jordklump i hovedet, den har nok vejet mere end 1 kg og jeg var ved at dejse. Naboen var pladesmed og havde 2-3 gamle bil-lig stående i haven, så vi kørte bil og sang så det gjaldede. Min mand kørte på borede knallerter som 9 årig i en nærliggende grusgrav og legede ved vandhuller, hvor de satte kommodeskuffer, som de havde fundet, ud som både. Engang måtte de efterlade nogle gummistøvler i noget kviksandsagtigt stads og vade hjem på bare fødder. Den eneste jeg kan huske der døde af noget, var en dreng der døde af leukemi.
Når jeg ser på mine egne børns barndom synes jeg de har haft for lidt frihed (hente og bringe frem for de selv tog cyklen, men det er pgra. byen INGEN cykelstier har) og for lidt tid og muligheder gennem hegn og krat. Til gengæld har de så haft nogle bedre forældre

Mere forståelse og mere følgen med i hvordan de havde det, desuden en hel del mere lektiehjælp end jeg selv fik. Men vores søn har da lavet rigtig mange opfindelser af at klistre mange papkasser sammen og i en alder af 14 kan han stadig ikke lade en eneste gå fordi hans næse, så kreativiteten er der. Men jeg synes der er for meget Popstars, "bliv lykkelig bare du kommer i fjernsynet" osv. Det går livet sværere for usikre,bumsede teenagepiger.
Forleden hørte jeg så at reklamen med Joakim Boldsen og nutellaen skulle forbydes fordi "folk/børn kunne tro at man blev en lige så god håndboldstjerne som J:B: bare man spiste nutella". Der fik jeg lyst til at råbe POLITISTAT.... Det er da at undervurdere folks intelligens. Hvornår kommer et køkkenpoliti og går ind og smider alt sukker ud og tjekker datoer på pålægget? Nej jeg synes at båndene er blevet for snævre!! Eller er jeg bare ved at blive gammel??