Hej alle.
Grunden til spørgsmålet er, at min mand og jeg jævnligt diskuterer dette. Han mener, at vores høns er raske smittebærere og jeg mener, at det er noget sludder.
Grunden er, at vi forærede nogle unghøns væk til nogle venner og der udbrød sygdom og de mistede et par stykker af deres gamle. Desuden fik de nogle andre nye, hvor nogle døde.
Dengang vores høns blev syge, var det efterår. De havde lige smidt fjerdragten, da det blev rigtig koldt og vådt. De gik under lidt dårlige forhold (mursten og bliktag = kondens) og vi havde lidt for mange. Vi havde også lige købt nogle nye høns, som min mand er sikker på, havde denne sygdom med.
Vi var hos dyrlægen, som konstaterede, at det ikke var noget "farligt", men en almindelig influenza. Vi mistede 7 ud af ca. 30 dengang.
Jeg er så småt ved at lave mig overtale til at "nedlægge besætningen" og starte forfra, men er det nødvendigt og kan man overhovedet være sikker på, at de høns, man køber ikke er raske smittebærer af noget og hvordan undgår jeg, at de nye høns får den? Da jeg har lidt svært ved at finde nye kyllinger i rigtige race, kunne jeg så evt. samle deres æg og ruge dem ud, eller vil de også være "inficerede".
Håber på lidt råd og vejledning af nogen, der ved noget om emnet.

Mvh Bitten