Frk Haugaard - eller Line, som du jo hedder.
Madam blå har to kamre til vand. Min erfaring er at hvis du sørger for at der er vand i begge disse kamre fra dag 18, så er du ikke helt ved siden af, hvad der kræves af fugtighed for en vellykket klækning. Med vand i begge kamre vil der dannes fugt på indersiden af maskinen, hvilket tydeligt kan ses på den lyse overdel.
Nogle sværger til at tørruge til om aftenen på dag 18, hvorefter de hæver fugtigheden. Det har jeg aldrig prøvet. Jeg ruger normalt med vand i ét kammer fra dag 4 til dag 18. Herefter stopper jeg motoren (jeg har med motor til automatisk vending af æg), og tilsætter vand også i det andet kammer.
Det har virket 5 ud af 6 gange. Den ene gang gik et eller andet galt på dagen for klækning og jeg fik kun nogle ganske få kyllinger ud af den portion.