Her er en lille artikel som jeg læste i medlemsbladet for Dansk Kamphønseklubben :
OM AT HAVE TID
"Jeg har ikke tid" er en bemærkning som er meget almindelig, både på arbejdspladsen og når man f.eks i foreningslivet spørger en kollega om at give et nap med.
Men hvad er TID ?
Min oldefar :
Arbejdede i 12 timer dagligt, undtagen søndag. Det var en arbejdsuge på 72 timer. Ved siden af passede han sin kolonihave med et lille hus. Han var kasserer i skyttelavet, strålefører i det kommunale brandvæsen, tenor og nodeskriver i sangforeningen. Han klippede selv sine 8 børn, forsålede familiens sko og kløvede 8 kbm. brænde årligt. Desuden lavede han alt det, der skulle bruges af husgeråd.
Min bedstefar :
Var kommet ned på en arbejdstid på 54 timer om ugen. Han overtog kolonihaven efter oldefar og han var også strålefører i det kommunale brandvæsen. I sangforeningen sang han baryton og han var også aktiv i skyttelavet. Han var ikke kasserer og skrev ikke noder og han klippede heller ikke sine 4 børn. Da han begyndte at fyre med kul, indskrænkedes hans brændehugst til 1 kbm. om året og husgeråd var noget man købte hos isenkræmmeren.
Min far :
Arbejdede 48 timer ugentligt. Han havde hverken tid til sang eller frivillig brandtjeneste. Hans 2 børn gik til frisøren og brændehugst ? ja kun for motionens skyld. Kolonihaven, nå ja den havde vi da.
OG MIG :
Jeg er medlem af hjemmeværnet, men kommer der aldrig. Jeg har opgivet kolonihaven, den betaler sig jo ikke længere. Jeg har ingen børn. Brænde og kul - nej tak, jeg har fjernvarme. Hvordan skulle man ellers få tid til noget i vores forjagede tid ? For jeg skal arbejde 37 timer om ugen.