hej Johanne Kelly
Du kan bare gå ind på
http://www.graeskehunde.dk - der finde du under fjerne adaption hund som enten er i sådanne en forfatning eller for gammel til at rejse eller har sygedommen Leishmaniasis - som de for fra en sandflue som lever der. Hunde med denne sygedom kommer ikke til danmark - så derfor er der ingen risiko for at man smitter raske hunde i DK.
Men bare for at undebygge mine egne grunde for at få endnu en hund fra grækenland - ja så kan dem som vil læse dette her fra Foreningen for græske gadehund. Der er sikkeret mange dansker som ikke kender til lovgivning som den er i grækenland - hvilke jeg også kan læse på jeg svar og jeres begrundelser for ikke at syntes om at hjælpe de græske gadehunde. Måske - er der nogle som bedre kan forstå hvorfor jeg støtter de græske hunde.
Hvorfor?
Som turist ser man postkortene, de smukke katte der ligger henslængt i solen, den gamle mand på æslet, eller hunden med sine hvalpe der ligger trygt i en kurv. Disse billeder er langt fra den virkelighed som de fleste dyr oplever, hvis de er så uheldige at blive født i Grækenland.
Græske Hunde er et netværk med det fælles ønske at hjælpe de hunde, man som dansk turist møder på sin ferie i Grækenland. I dag er så mange kommet til at vi nu tæller ca. 80 frivillige, der arbejder med indsamlinger, loppemarkeder, sponsorer, som plejefamilier eller besøgshold, formidlere, koordinatorer o.s.v. - og mange hundrede hunde og katte har fået et bedre liv.
Når vi bliver spurgt hvorfor vi gør dette store arbejde for dyrene i et helt andet land, kan vi ikke give andet svar end at vi gør det fordi vi ikke kan lade være. Vi har alle hver især haft oplevelser i Grækenland som vi ikke kunne glemme. Vi har fundet hinanden og drevet det til noget større – større end vi nogensinde havde drømt om.
Vi ved at der er dyr mange steder i verden der har brug for hjælp. Men man må starte et sted, for man kan ikke redde hele verden, men for de dyr vi hjælper gør det en verden til forskel. Hvorfor hjælpe dyr i Grækenland når der også er dyr i Danmark der har brug for hjælp? Heldigvis er der rigtigt mange gode kræfter der arbejder for dyrene i Danmark allerede.
Og så skal man gøre sig klart at der ikke er noget modsætningsforhold i at ville hjælpe uønskede dyr i Danmark og uønskede dyr i Grækenland. Har man en generel indstilling om at ville hjælpe, er man ligeglad om en uønsket hund kommer fra Lolland eller fra Grækenland.
Forholdene på Lolland og i Grækenland kan slet ikke sammenlignes, men ikke desto mindre er det ligeså stor en glæde for os hvis en dansk internatshund får en kærlig familie, som hvis én af ”vores” hunde får chancen for det samme. Derfor opfordrer vi også på adoptionssiderne til at man henvender sig hos de danske internater. Vi har intet ønske om at konkurrere med de danske dyreinternater, og er glade for at have kunnet konstatere at de danske internater heller ikke opfatter os sådan.
Og vi vil fortsætte vores arbejde trods de umulige forhold i Grækenland, og selvom vi nogen gange næsten ikke kan finde de fornødne kræfter frem. Så lukker vi øjnene og tænker på vores møder med alle de herreløse hunde i Grækenland, hvor man gang på gang bliver fuldstændig overvældet og rørt over at se at de fleste af dem, trods ar på sjælen og kroppen, stadig søger menneskers kærtegn og selskab, og nyder ethvert venligt klap.
Har man én gang givet en herreløs hund et kærligt klap og dermed mødt denne form for tillid, alle ting til trods, forstår man for alvor hvorfor hunden fik titlen 'menneskets bedste ven'.
Hvad er baggrunden for problemerne?
Baggrunden for problemerne er flere: Ifølge den græske lovgivning er det de enkelte kommuners ansvar at sørge for neutralisering, dyrlægehjælp og adoption af hunde og katte på gaden, men som enhver der har besøgt Grækenland ved, lever kommunerne ikke op til dette ansvar. Derfor er der godt 500.000 hunde der lever på gaden, og endnu flere katte. Langt størstedelen af disse dyr er kasserede kæledyr, dels fordi den græske lovgivning ikke giver mulighed for human aflivning af raske dyr, og dels fordi grækere generelt er imod neutralisering af hunde og katte, hvilket resulterer i mange uønskede kuld flere gange om året.
Indtil de lovgivningsmæssige og politiske problemer bliver løst er der kun én taber, nemlig de dyr der efterlades på gaden til et liv med sult, sygdom og mishandling. Derfor er det op til private og dyreværnsforeninger at hjælpe, og det er disse private og foreninger, Græske Hunde samarbejder med.
Hele sommeren arbejder Benedikte på Ios, hvor hun også sørger for kastration og sterilisation, først og fremmest af øens mange katte. Til vores store glæde har Benediktes store arbejde på Ios båret frugt, og det er fra højeste sted blevet bemærket at antallet af herreløse dyr på Ios er stærkt faldende.
Vi forsøger løbende at skabe politisk opmærksomhed omkring problemerne med henvendelser og oplysninger til relevante politikere og ministerier i både Danmark, Grækenland og EU.
Grækenlands strenge, men aldrig håndhævede, dyreværnslovgivning hedder Law 3170 af 2003. Den kan læses i en engelsk oversættelse her:
LAW 3170/2003
Græske Hunde og andre har i flere forbindelser forsøgt at rejse spørgsmål vedrørende dyrevelfærd i Grækenland overfor EU Kommissionen, altid med samme svar: "Herreløse hunde og kattes velfærd er et spørgsmål, der fuldstændig er de græske myndigheders ansvar, og Kommissionen har intet retsgrundlag for at gribe ind over for denne medlemsstats myndigheder i forbindelse med dette spørgsmål. Derfor kan ingen særlig fællesskabsstøtte komme i betragtning."
PENGE er en væsentlig faktor, og der bliver ofte stillet kritiske spørgsmål - her et eksempel fra en hollands avis
Men det er stadig vigtigt at forsøge at kæmpe for dyrene politisk og i de græske medier, og Græske Hunde deltager aktivt i opbyggelsen af et internationalt samarbejde for at hjælpe dyrene i Grækenland. hilsen jane
h