Jeg syntes ikke det pt. er muligt at tørre sand udendørs, hvis det skal være knas-tørt. Men pludselig når vi får en smule mere forår kan det lade sig gøre.
For mit vedkommende foregår det på den måde, at jeg laver en stor stak tør sand hver sommer, som så opbevares under tag, til brug i løbet af vinteren og foråret.
Jeg lægger midt sommer en stor presenning ud på et solrigt sted. Hver vipper jeg så en trillebør-fuld sand af og fordeler det på hele presenningen. Går så 2-3 gange og puffer lidt rundt i det med en stiv kost. På en solrig dag, er der lavet en tillebør-fuld tør sand på få timer på denne måde.
NB: Sandlaget må ikke være mere end 1-2 cm tyk, for ellers tager det alt for lang tid.
Der kan i en god periode laves rigtig mange trillebør-fulde tørt sand.
Det er for mig uundværlig at have på lager.