Der har jo været mange indlæg om hvordan vi går og snakker med vores dyr hjemme på martriklen og hvis nogen hørte mig ville de tro at jeg var tosset med alle de lyde der kommer ud af munden

Jeg går ofte og smiler af mig selv...
Meeen nu var jeg på aftenarbejde i lørdags i København og derinde kom den sødeste lille solsort og vimsede over mine fødder, jeg gik straks i gang med at pludre med den og den til mig, jeg havde da helt glemt hvor jeg var........ kikkede mig forsigtigt op, for at konstantere at der heldigvis IKKE var nogen i nærheden

Senere på aften gik det ud over 2 katte, som der lige skulle snakkes med.
Det må være en miljøskade, for det kommer bare helt spontant ud af min mund at man lige snakker med de dyr man møder på sin vej

Om ikke andet får man da lige et lille smil fra folk, gad vide hvad de tænker ??