Hej Allesammen
Ja så er vi for alvor kommet i gang med vores fjerkræ hold

Jeg vil gerne fortælle lidt om vores forløb med udrugning af kyllinger.
Efter lang tids forhandling kæresten og mig imellem blev vi enige om at Maraner ville være de perfekte høns som anden race her hos os.
men vi havde jo fulgt med herinde på forum og løbende tjekket DBA og GogG, og var indstillet på at det kunne blive et langt forløb inden vi fandt nogle rugeæg.
Meeeen som det jo ofte sker når man rækker en hånd op og spørger om hjælp ja så kommer den

ca. 1 time efter at min dejlige kæreste havde eftersøgt rugeæg fra kobberfarvede maran tikkede der en PB ind at hun bare kunne komme og hente når vi var klar. (Tak Bjarne )
efterfølgende fredag kørte vi til Vejle og kiggede på rugemaskine valgende stod mellem Rcom 20 eller Rcom 20 Suro.
Jeg var før vi kom derned mest stemt for Rcom20èn men da vi stod med begge maskiner i hånden falgt valget på Suroen, der var flere plusser på den efter min mening, bl.a lidt større kapacitet

efter lidt forhandling frem og tilbage kom vi frem til en rigtig fornuftig pris ca. 300kr billigere end at bestille fra England

Nå maskinen i bilen og videre mod Bjarne, vel ankommet til Bjarne`s hyggelige butik skulle vi jo ud og besigtige hans fine fjerkræ hold, dejligt at se hvordan mere erfarne fjerkræfolk indretter deres fjerkræhold.

Efter lang tids hyggesnak omkring køkkenbordet kan vi mærke på Aksel at nu er det vidst tid til at finde hjem mod Lilleskoven.
Så kommer vi hjem logger på forum, tjekker op på hvor længe sådan nogle æg skal stå inden man propper dem i maskinen. Argggg 24-48 timer

folk skriver om tålmodighed og andre fremedord!!
Nå jeg får samlet maskinen og startet den op, på under 2 min. står den præcis som den skal også ifølge vores test måler der ligger inde i maskinen, vi render frem og tilbage og tjekker om den nu skulle slå en lille prut eller en bøvs, men NEJ den kører bare 112% stabilt.
Så bliver det Lørdag morgen og vi snakker om at nu må vi da snart kunne putte de æg i maskinen, den står jo bare der og står!!
5 min. senere ligger der så 20 Maranæg og fire æg fra vores sølvhalsede landhøns i maskinen.
Puuha den dykkede i temp.

, hmm skulle man lige trykke på nogle knapper eller..... vi nåede aldrig at gøre noget inden maskinen selv havde stabiliseret sig i den helt rigtige temp. of fugtighed

den kører nu godt den maskine

Så skulle tiden bare gå, gaaab, efter 7 dage lyste vi ægene med min mobil, der var liv i 19 ud af 20 maranæg og 4 ud af 4 landhøndseæg wuuhuu.
Så venter man og venter etc. vi lyste igen efter 14 dage, stadig liv i 18 maranæg det sidste var vi noget i tvivl om, men vi lod tvivlen komme det til gode, der var sikkert liv i alle 4 landhønseæg.
så ventede vi lidt mere

på 18 dagen om aftenen pillede vi maskinen ud af vuggen og skruede op for fugten og ned for temp. (heatindex).
Mere ventetid..
på 20 dagen om morgenen var der noget der sagde mærkeligt da jeg stod op, hmm gad vide hvad det var. KYLLINGERNE!!! jeg nærmest løb hen til maskinen, den var sgu god nok 2 stk ude af æggene, og stjerner i en del af de andre, så var det sgu lidt svært at køre på arbejde

da jeg endelig kom hjem fra arbejde var der kommet flere maraner ud af æggene, vi gik nærmest på skift hen og kiggede ned i det store glaslåg, man skulle jo helst ikke gå glip af noget

Jeg må indrømme at jeg ikke synes der var meget plads til de kyllinger der var kommet nede maskinen, så da der var kommet en del kyllinger og der ligesom var lidt ro i klækningen røg de over i kyllingemoderen, så mens de klækkede åbnede vi 2 gange meget kort og flyttede kyllinger.
efter endt klækning stod vi med 18 maran kyllinger og 4 landhønse kyllinger.
efter 2 døgn i kylingemoderen have vi en af maranerne mistænkt for at være syg, den havde noget der mindede om tarmudfald i mild grad, vi gav den ekstra opmærksomhed og vaskede den bagi dagligt, men da den efter et par dage ikke viste tegn på bedring måtte den sorteres fra

Nu er de så blevet fjorten dage gamle og det er rigtigt sjovt at sammenligne de to racer mod hinanden, maranerne vokser og vokser men har næsten ingen rigtige fjer hvorimod landhønsene er fuldjerede på vingerne og har en god del halefjer.
Det var så en lille beretning fra Lilleskoven.
Mvh.
Mogens