Det er meget forskelligt, hvordan vi ser på det at have dyr. Høns, for eksempel. Ja, målsætningen er vidt forskellig. Jeg kan godt forstå Poul. Selv var jeg på et tidspunkt medlem af Orpingtonklubben og tog på et par udstillinger med mine dyr. Jo, som Poul siger, var det interessant nok at se det hele og høre de "gode avlere" diskutere om de enkelte dyrs + eller minuser. Det som gjorde at jeg trak mig fra at ustille var den ensporethed, som raceavlen lægger vægt på. Det er udseendet som tæller. Hvad med nytteværdien? Hvor mange æg lægger præmihønen, hvor mange % er befrugtning i gennemsnit, hvor meget foder kræver en kylling af den eller den race for at producere et kg kød? Hvad med helbred, rugelyst, temprament og andet, som gør at dyrene er nemme, sjove og nyttige at eje?
Via avl til en bestemt standard (udseende), er nogle gået med lukkede øjne og resultatat er måske et dyr, som nærmer sig en bestemt standard, men er samtidig værdiløst ud fra nyttesynspunktet. Dyr, som hverken kan reproducere sig selv eller overleve uden særlige tiltag. Ja, hver sin lyst, ingen pegefinger fra mig. Men for ikke indviede, bliver udstilling et forum for meget trang gruppe, hvor alle skal kunne forstå (og accseptere) den samme vinkel på hønsehold.