Ser først denne tråd nu, men jeg vil da lige give mit bidrag med

Jeg har det aller bedst når jeg er på en ferie, hvor jeg kan få lov at se, udforske og få så mange indtryk som muligt. Jeg har en lillesøster der er af en helt anden støbning, som ønsker sol, strand og varme, så det ender oftest med at jeg må give efter, for ellers tager hun ikke med

Vi skal til Egypten for 2. gang her i slutningen af marts, det glæder jeg mig meget til, men mest fordi jeg er meget bidt af at kigge på alle fiskene, kulturen og i det hele taget noget andet end Europa.
Mine bedste oplevelser har jeg dog fra Kenya, USA, Norge og England, men tror det er fordi det er så forskelligt fra de ellers vanlige ture til Mallorca, Kreta og de kanariske øer.
Kenya er en historie for sig, det er så spændende at jeg kunne skrive en hel bog om det jeg oplevede. Det er så absolut et sted jeg vil hen igen!
Vi har familie i Los Angeles, så derfor har vi været på besøg derovre og der er det hele også bare så forskelligt fra herhjemme, alt er stort og vildt i byerne, men kommer man så bare lidt udenfor LA eller San Fransisco, så er der også de vildeste oplevelser, som ikke er for turister. Et godt eksempel, som jeg husker rigtig godt var på vej fra San Fransisco mod LA af kystvejen. Det begyndte at regne meget kraftigt og blive tåget, men der var 30 km til nærmeste by, så vi måtte holde ind ude midt i ingenting, hvor der dog var et lille overnatningssted. Vi anede ikke hvad det var vi havde gang i, men da vi vågnede havde vi den smukkeste udsigt over stillehavet. Et held vi ikke havde kørt videre, for der var sket et par voldsomme stenskred længere henne af vejen

Norge var jeg i for første gang sidste forår. Det er ihvertfald ikke sidste gang. Vi boede på en ø ude i en af fjordene og det var noget af det bedste jeg nogensinde har prøvet, alt er så hyggeligt, øde og naturligt at man skulle tro at det var løgn! 40 minutter til nærmeste by, færge som i perioder kun sejlede når der var mennesker som skulle med, det var så vildt!
England er jeg også helt pjattet med, men mest pga at det er så flot og så fordi det er Engelsk, det er bare helt specielt at være derovre, hvis man har set nogle af de engelske krimier, så ved man hvad jeg mener

Ellers er jeg faktisk ikke kræsen med mine ferier, jeg er bare taknemmelig over at komme af sted!
Er ved at planlægge en rejse kun for mig til den vestlige del af England i August. Jeg skal besøg min familie i Manchester, så det bliver spændende at rejse for første gang selv

Til slut, så kan Budapest også anbefales, der er også bare så fedt!