For nu at genoptage tråden, så fik jeg ingenting af Elvio til min fødselsdag

. Men den blev nu også forbigået i tavshed da jeg havde mistet stemmen (igen!).
Til gengæld skabte han panik i går, da ældste barnebarn på 6 var på "vinterferie" hos morfar. De lavede fuglekasser - og i en pause gik Frederik ud med nogle brødrester til hønsene. Et øjeblik efter så jeg ham i fuldt firspring og højt råbende om hjælp MED ELVIO LIGE I HÆLENE! Jeg sprang ud for at redde barnebarnet mens jeg undrede mig over Elvios omslag i adfærd. Indtil jeg - med barnebarnet i favnen - så at Elvio havde en brødskorpe i næbbet. Så han ville såmænd bare fodre "menneskekyllingen". Så til Elvios fans og håbefulde aftagere: NEJ, han bliver HER

. Frederik fik forklaringen og kunne selv se at Elvio prøvede at give ham en skorpe - så fortog gråden sig og far fik historien da han kom for at afhente feriebarnet nogle timer senere.