Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Påtænker at holde høns, nybegynder..  (Læst 10402 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Michael Lænø

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 13
Påtænker at holde høns, nybegynder..
« Dato: 13 Januar , 2012, 18:58 »
Hej Alle sammen.

Jeg overvejer at jeg vil til holde høns, Havde tænkt mig at købe et hønsehus til ca.6-8 høns, Ved ikke og det er nok??
Har kigget på New Hampshire race, da jeg ønsker æg og en god slagte kylling,Eller ???.
Vis jeg forslår rigtigt så kan man ca. slagte efter 28 uger, men hvordan gør jeg det bedst når jeg også ønsker de skal ligge mange æg..?så jeg har det kørende hele tiden.
Og hvordan laver mine egne kylling/høns bedst ? eller er det lettteste at købe dem hver gang.
Jeg har prøvet at søger efter at købe New Hampshire høns, men har ikke fundet nogle endnu..? og hvad koster kylling eller Høns/hane.? 
Og Hvordan begrænser i lugten af høns overfor nabo'er...Havde selv tænkt på at ligge halm som jeg regner med at skrifte hver ugen, ned i en lukket tønde 60liters. også måske bruge det i haven engang imellem. eller er der en smarter måde at gør det på.???.da jeg ikke ønsker klager.
Havde også set at man kan købe en atomatit åbner og lukker til hønsene, virker det..? især lukke atomatik, kommer hønsene selv ind om aften.. Kl??.ca.
Når jeg må heller stoppe her ,da jeg har mange flere spørgsmål.. :)

Hilsen Michael lænø

Offline Eva

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 343
Sv: Påtænker at holde høns, nybegynder..
« Svar #1 Dato: 13 Januar , 2012, 19:27 »
Hej Michael.

Velkommen til forum, hvor du i artiklerne vil kunne mange gode oplysninger.

Men det allerførste du skal, er at gå på biblioteket og låne bøger om høns i haven. Der er mange gode, jeg vil anbefale Jørgen Liljensøe´s bøger. De giver gode begyndertips, specielt til havehøns i parcelhushaven.

Her vil du finde gode svar på mange af dine spørgsmål og sikkert komme lidt nærmere til hvad du vil have gang i.

Om 5-8 høns er nok ??? det kommer vel an på hvor stor din familie er, spiser I mange æg osv

Der er gang i rugemaskinerne rundt omkring, så i løbet af et par måneder vil der være kyllinger til salg. De færreste har fodret på høns hele vinteren for at sælge nu.



Venlig hilsen
Eva

pylle pylle

  • Gæst
Sv: Påtænker at holde høns, nybegynder..
« Svar #2 Dato: 13 Januar , 2012, 19:33 »
Hej og velkommen ;)
Det er fedt at du tager dig så mange overvejelser inden du anskaffer dig høns. Og du er kommet det helt rigtige sted.. For her finder du svar på alt!! Og det behøver ikke engang kun være høns.. eller fjerkræ for den sags skyld. ;D

Du spørger om det er nok med et hønsehus til 6-8 høns.. og NEJ det er det ikke.. for du bliver sikkert så bidt af at have høns, at du udvider med flere og/eller måske flere racer!! Ej det er pjat. Man vurdere selv hvor mange høns man skal have selvfølgelig.. men hvis du vil have hane, avle kyllinger og have til slagteforbrug også, så lyder det altså ikke af meget. Hellere køre efter hvad du syntes du vil/vil ligge plads til og selvfølgelig inden for rimelighedens grænser.. for hønsene elsker at have lidt plads.

Hvilken race du skal vælge vil jeg ikke gøre mig klog på.. Har kun dværgsilker. og det er kun til pynt.. kæmper selv lidt med nye racer, som kan bruges til slagt og æglægning.. Der kommer sikkert masser af råd og anbefalinger.. og ellers så kig dig lidt rundt under racebeskrivelserne...

Du skriver hvordan med lugtgener.. og der vil jeg skrive at jeg ikke syntes høns lugter.. eller.. det gør de.. hvis du har mange høns på lidt plads eller hvis du ikke gør rent i deres hus. Du kan købe forskellige midler som f.eks staldren som du strøer under grus eller spåner, hvad du vælger at bruge som underlag.. Det dufter fint syntetisk af blomster.. tror jeg.. og det forbygger utøj. udenfor, hvis hønsene er i gård, skraber de hurtigt jord over klatterne, og jeg personligt syntes altså ikke de lugter så slemt. Igen hvis det er en lille fugtig hønsegård med for mange høns så kan det godt..

Syntes du skal holde dig fra halm og hø, andet end til redekasser.. for det holder på fugten og laver fine grobunde for utøj og skidt..

Det gødning der kommer spreder jeg ud i haven med det samme. Tror det bliver noget bøvl med sådan en stor spand.. og hvis du ikke påtænker mere end 6-8 høns, kan du sikkert hurtigt komme af med den smule møg der kommer.. igen.,.hvis man har mange så er det jo en anden sag..

Med hensyn til lukkelemmen.. jeg har en automastisk lukkelem og den køre upåklageligt på 2år nu. Det er guds gave til B-mennesket som er hønseelsker /o

Det var ihvertfald mit bud.. håber du får mange, så du kan komme igang med et skønt hønsehold <P <K <P





Mango2705

  • Gæst
Sv: Påtænker at holde høns, nybegynder..
« Svar #3 Dato: 13 Januar , 2012, 20:06 »
Velkommen! ;D

Nu har jeg kun høns for æg, gødning og hyggens skyld, ;D men alt efter hvor mange dyr du regner med at slagte, så vil jeg umiddelbart tro at det er for lille et hus. Hvor stor have/hønsegår får de at gå rundt i?

Alt efter om du må ha' hane der hvor du bor, så vil jeg klart anbefale at du avler dem selv. Du skal bare ha' en god skrukhøne til at ruge dem ud og opfostre dem ;) (Du kan også gøre det selv med maskine og kyllingemor hvilket kræver noget mere arbejde fra din/jeres side). /o Har du overvejet Wyandotter de er også gode æg/kødhøns? (Det er New Hampshire også) /o

Jeg ville ikke anbefale halm/hø til bund i hønsehuset, men hellere sand, grus eller løst jord da det er nemmere at arbejde med, og det er ikke er plaget af utøj som fugtigt halm/hø er. ;)

Offline Tanja S.B.

  • Bruger
  • Indlæg: 2 098
Sv: Påtænker at holde høns, nybegynder..
« Svar #4 Dato: 13 Januar , 2012, 21:35 »
Utrolig god idé du har fået /o Hønsehold er godt for mange ting; det er nyttige dyr, men arbejdet med dem er også meget hyggeligt og afstressende :)

Det lyder som om du ønsker dig en race der kan forsyne dig med både kød og æg, til det formål er New Hampshire et udmærket valg. Det lyder også som om du tager meget hensyn til dine naboer (lugtgener osv.), men forudsætningen for at få kyllinger er jo at du har en hane :o Er naboerne ok med det?

Hvis din plan skulle virke i min familie (vi er 4), så ville du have brug for 6-8 høner, en hane og en rugemaskine. Halvdelen af de æg du får ryger i maskinen (marts til juni), resten spiser I. Ud af æggene kommer ca. 50% høner og 50% haner. Hanerne feder I op til slagtekyllinger, overskudshønerne spises eller sælges, men husk at gemme et par stykker til næste år. De yngste høner har nemlig ofte evnen til at lægge æg gennem den periode hvor de øvrige fælder (typisk på et tidspunkt mellem september og december).

Hvis du ikke har lyst til at købe en rugemaskine, så vil jeg anbefale dig at nøjes 1 new hampshirehane og 4 høner. Herudover skal du have fat i nogle høner, der kan ruge kyllinger ud for dig, de bedste til det er dværghøns, men de kan have problemer med at gå sammen new hampshirehanen pga. hans vægt. Der findes dog også store racer, der ruger.

Dit hus skal være stort nok til at huse en del kyllinger halvdelen af året, så jeg vil sige, at du har brug for et hus, der kan rumme ca. 15 høns.
Mvh. Tanja :)
Maran (sort-kobber og blå-kobber)
1,4 serama (børnenes)
+ diverse

0,1 kleiner münsterländer, 1,2 katte, 2,0 banditter

www.racefjerkrae.dk
www.orpington.dk
http://maranklub.dk

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Påtænker at holde høns, nybegynder..
« Svar #5 Dato: 13 Januar , 2012, 22:10 »
Velkommen på forum, Michael :D
En anden god race kunne være maran, de lægger flotte chokoladefarvede æg, de er fantastiske slagtedyr og de er meget rolige og tillidsfulde, der er også en del af dem, der ruger, og de er gode kyllingeførere. *p
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline Soffy65

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 617
Sv: Påtænker at holde høns, nybegynder..
« Svar #6 Dato: 13 Januar , 2012, 22:12 »
Velkommen til.  ;D

Jeg har den "model" Tanja nævner. To dværg wyandot-høner til udrugning, og så har jeg nogle New Hampshire som efter planen både skal lægge spiseæg og rugeæg. (+et par racer mere ;)  )
 
Så er der til det hele. Kan kun anbefale New Hampshire. Mine er 4½ måned nu og er allerede pæææænt store så det vil jeg mene er gode slagtedyr og de skulle også være gode til at lægge æg-
Spis hanerne og gem hønerne, så kører det.  /o (forhåbentlig)
Mvh Lene

1,2 dværg wyandotter, 1,3 New Hampshire, 0,2 Jersey kæmper, 0,6 eks-burhøns,
2,3,13 islandske landnamshøns, + 25 blandede kyllinger, 2 løbeænder , 3 Japanske Vagtler
Andet: 2 hunde, 5 katte, 2 dværggeder, 1,1 Belgisk Kæmpe

thorleif

  • Gæst
Sv: Påtænker at holde høns, nybegynder..
« Svar #7 Dato: 13 Januar , 2012, 22:22 »
Velkommen på forum, Michael :D
En anden god race kunne være maran, de lægger flotte chokoladefarvede æg, de er fantastiske slagtedyr og de er meget rolige og tillidsfulde, der er også en del af dem, der ruger, og de er gode kyllingeførere. *p
Jeg har laest at Maran er en direkte efterkommer af Tyrannusaurus Rex. Er det rigtigt?

Offline Soffy65

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 617
Sv: Påtænker at holde høns, nybegynder..
« Svar #8 Dato: 13 Januar , 2012, 22:22 »
?
« Senest Redigeret: 13 Januar , 2012, 23:05 Fra Soffy65 »
Mvh Lene

1,2 dværg wyandotter, 1,3 New Hampshire, 0,2 Jersey kæmper, 0,6 eks-burhøns,
2,3,13 islandske landnamshøns, + 25 blandede kyllinger, 2 løbeænder , 3 Japanske Vagtler
Andet: 2 hunde, 5 katte, 2 dværggeder, 1,1 Belgisk Kæmpe

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: Påtænker at holde høns, nybegynder..
« Svar #9 Dato: 13 Januar , 2012, 22:49 »
Velkommen til Forum Michael.

Her er (næsten) lige så mange meninger som medlemmer.

Jeg tilslutter mig dit valg af race. Jeg har selv haft dem og de er glimrende høns at begynde med (ikke dermed sagt at de kun er for begyndere, men de er nemme at have med at gøre). Og de skulle tilfredsstille dit ønske om både at få pænt med æg samt kunne bruge dem til slagt. Kombinationen af disse to ting var hovedkravene da man fremavlede racen.

Hvis du vil have fat i kyllinger/høns, så prøv at oprette en tråd her i Forum under Markedsplads og Efterlyses. Alternativt kan du sikker finde en opdrætterliste på nettet.

Som underlag kan du sagtens bruge halm. Jeg har gjort det i 13 år nu uden problemer. Nogle har bedre erfaringer med sand. Der er også dem der lovpriser spåner (for at undgå fugt), men der er jeg nok lodret uenig da spåner suger mere fugt end halm.

Hønsemøg kan sagtens bruges i haven, men det er bedst hvis det har været gennem kompostbunken først da det er meget koncentreret (højt kvælstofsindhold) og derfor kan svide planterne hvis det kommer direkte på.

Det var blot svar på nogle af dine spørgsmål.
Mvh
Erik Andersen

Offline Michael Lænø

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 13
Sv: Påtænker at holde høns, nybegynder..
« Svar #10 Dato: 15 Januar , 2012, 17:47 »
Tak Alle sammen

Jeg vil arbejde videre på det.., idag var lige nede og kigge i Kolind byhallen, sammen med familen.
Fik set de høns jeg evt. gerne vil have i haven, samt lidt info.
Jeg har hørt lidt om det ville komme nogle problemer med at holde hønse i syddjurs kommune, men fik ikke helt fat i hvad problemet vil bliver?. Hjælp! ?

Hilsen Michael Lænø

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Sv: Påtænker at holde høns, nybegynder..
« Svar #11 Dato: 15 Januar , 2012, 18:00 »
Jamen jeg var da også i Kolind idag.. Og der var rigtig mange mennesker. Klubben har også gjort en del PR,så det kan helt sikkert betale sig..

Mht. problemer med hønsehold i Syddjurs, hvem sagde det? De lavede et regulativ i 2010, er det det som blev snakket om?

Ellers tag fat i Svend Erik http://fjerkrae.dk/prod/index.php?action=profile;u=1143


"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline Kenneth j

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 229
Sv: Påtænker at holde høns, nybegynder..
« Svar #12 Dato: 15 Januar , 2012, 18:07 »
hej

Der er nogle regler med maks 30 høns eller 60 duer.

Og hønsehus samt gård skal være min 5 m fra nabobebyggelse. Samt at hanen skal være lukket inde fra kl 22-07 i hverdage og 22-08 i weekender.

Man kan læse mere her http://www.syddjurs.dk/Portaler/Borger/Teknik,+milj%C3%B8+og+klima/Natur+og+milj%C3%B8/Skadedyr+og+dyrehold/H%C3%B8nse-+og+fjerkr%C3%A6hold

/Kenneth
1,4,3  Dansk landrace dværg
1,3  Dansk landrace
2,7,2  Blå kobber Maran
1,0,3  Sort kobber Maran
0,4 blandet

http://www.racefjerkrae.dk/
http://www.djursracefjerkrae.dk/

Offline Michael Lænø

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 13
Sv: Påtænker at holde høns, nybegynder..
« Svar #13 Dato: 15 Januar , 2012, 18:42 »
Jamen jeg var da også i Kolind idag.. Og der var rigtig mange mennesker. Klubben har også gjort en del PR,så det kan helt sikkert betale sig..

Mht. problemer med hønsehold i Syddjurs, hvem sagde det? De lavede et regulativ i 2010, er det det som blev snakket om?

Ellers tag fat i Svend Erik http://fjerkrae.dk/prod/index.php?action=profile;u=1143

Ja, det var nok regulativ, jeg overhørte.
Men elles fint, dag i byhallen. Kunne ellers godt have troedet at der ville være flere New hampshire høns.
Kigget også meget på Sussex, da jeg også har hørt de er gode til ligge æg og slagtes.
Bor selv i Kolind midtby, derfor jeg lige undersøge så meget som muligt, inden jeg evt. hopper ud i at få høns i haven, især overfor nabo'er- lugt og larm.
hilsen michael lænø


Offline Lene Kongstad

  • Bruger
  • Indlæg: 2 994
Sv: Påtænker at holde høns, nybegynder..
« Svar #14 Dato: 15 Januar , 2012, 18:52 »
Jeg har laest at Maran er en direkte efterkommer af Tyrannusaurus Rex. Er det rigtigt?

Jep  /o , Her i familien går de under navnet "haveøgler"

Når man først har set sin flok høns i løb hen over plænen er man ikke i tvivl om slægtsskabet med rex`en