Velkommen på forum, Peter

Hvis I vælger nogle af de svære (tunge) racer, kan I sagtens finde en race der er både til kød og æg, disse racer er som regel også ret rolige; af nogle racer kan nævnes: maran, araucana, sussex, wyandotte, som er gode allround dyr.
Hybrider er enten æglægningshybrider eller slagtehybrider, og de er selvfølgelig også en mulighed. Æglægningshybriderne er som regel ikke værd at slagte og mange her på forum har haft problemer med slagtehybriderne, fordi de tager så meget på så hurtigt, at benene ikke kan bære dem, nogle har dog haft ok erfaringer med dem. Hybriderne er ikke værd at avle på, da deres afkom ikke har de samme egenskaber som forældredyrene.
Som sidepinde er lægter en god løsning, med den brede side op og så giv lige kanterne med grovfilen eller en høvl, så de ikke er skarpe.
Jeg bruger personligt sand i bunden af mit hønsehus, for jeg kan godt lide, at det er nemt at rive klatterne sammen dagligt, men der er da mange, der bruger halm.
Jeg kan anbefale, at I læser Den store Hønsebog af Jørgen Liljesøe, den kan I låne på biblioteket, og der får I svar på mange (alle) spørgsmål.
Glæd jer til en vanedannende og hyggelig og afstressende hobby.
