Begge mærker er ganske glimrende. Jeg bruger selv Nikon og det er primært fordi knapperne sidder bedre til min lille hånd, end på et Canon hvor jeg slet ikke kan nå knapperne med en hånd. Mit kamera er et D80 fra 2007, så det har efterhånden nogle år på bagen, men så længe man har et godt objektiv betyder det knapt så meget hvor godt kamerahuset er (alt er relativt, selvfølgelig). Derfor ville jeg hellere bruge pengene på et supergodt objektiv end på et meget dyrt kamerahus

.
Det bedste råd vil være at tage ud i butikken og bede om at få lov til at holde begge kameraer i hånden, så får du en fornemmelse for hvad der ligger bedst i din hånd. Dernæst er det en stor billedmæssig gevinst at lære kameraets manuelle indstillinger, dvs. selv lære at indstille lukkertid, ISO, blændetal og hvidbalance. Det tager lidt tid, men de billeder man får ud af det, er langt bedre end dem auto-indstillingen tager.
God fornøjelse med dit snarlige nye kamera; det er en vanvittig sjov hobby

.