Jeg har allerede skrevet om det i et par andre steder, men nu gør jeg det igen.
Dette indlæg skal ikke forstås som jeg er dybt utilfreds med bedømmelserne af mine perlegrå/tværstribede på LU, blot en dyb undren over, hvordan det foregår.
Reglen siger, at man skal udstille 3.3 ungdyr, kan det så forbavse, at nogle af dyrene ikke er helt udvokset. For hønernes vedkommende er det jo et spørgsmål om, at de helst ikke er begyndt at lægge æg, men mine starter tidligt, godt i nogle tilfælde, skidt når vi taler om udstilling.
Så er der selve bedømmelsen. Hvordan kan man på mine bedømmelser skrive, at løbene skal være skifergrå og trække dem med to point? Der er jo ingen standard og ingen har rettet henvendelse til mig om dette.
Min plan har hele tiden været, at de gråstribede og de perlegrå/stribede skulle følges ad og parres indbyrdes, men da den engelske standard på de gråstribede siger hvide løb med blå pletter, ja så har jeg altså satset på hvide løb med lidt lysere pletter på de perlegrå/tværstribede.
Pletter er der ikke mange af, men benene er hvide med lidt lys skifer/ grågrønt på forsiden af løbene.
Det er dette jeg synes er så træls for lige pludselig står jeg fra den ene dag til den anden med dyr der ikke svarer til, hvad de danske dommere åbenbart mener.
Jamen til hvad nytte er det så at prøve at få lidt styr på standard og kvalitet, hvis meningerne mellem dommere og opdrættere er forskellig?
Jeg er helt på det rene med at der skal være kvalitet bag, men med opdræt der skal vises tre år i træk, burde man så ikke være lidt mere på forkant med, hvad det er opdrætteren vil og ud fra det være bare lidt large?
Masser af racer der er udstillet herhjemme gennem mange år får jo heller ikke alle høje point, men derfor bliver de jo ikke straffet andet end på point.
For nogle racer er det absolut et minus at det skal være ungdyr der udstilles i stedet for etårs dyr. De Engelske Araucanaer forandrer sig meget efter et år, især hanerne. Mange nydelige ungdyr får for stor kam der vælter og andre får farvede fjer i hals-og sadelbehæng, nogle udvikler for store hagelapper.
Her er det af stor vigtighed (for mig) at kvaliteten holder og at hønsegården stadigvæk, året efter, har en smuk hane gående der svarer til standarden.
Jeg er ny udstiller og jeg tror ikke jeg vil prøve at få anerkendt flere farver, for hvis jeg arbejder i en retning, men dommerne synes jeg skal en anden vej når det første arbejde er gjort så er det for besværligt og også alt for dyrt.
Jeg har hele vejen kun haft den engelske standard at følge og det lykkedes jo med de perlegrå og hånden på hjertet, jeg havde bestemt ikke regnet med, at jeg bare sådan lige kunne klare en ny farve hvert år, men det med benene har virkelig skuffet mig, for hvordan vil det ikke gå, hvis jeg nu kommer med gråstribede og man forlanger skiferfarvede løb og jeg har satset på hvide med pletter i flere generationer?
Jeg er meget glad for at jeg har fået de perlegrå anerkendt, for så kan jeg nøjes med at udstille bare en eller to og lade dem blive hjemme, som måske tabte nogle fjer eller blev for løs i fjerdragten.Den går ikke med nyopdræt, der skal bare så mange til.
Nå, skulle jeg aldrig få andet, at spekulere på går det jo nok altsammen og som sagt dette er ikke ment som et surt opstød, men en dyb undren over så lidt opdrætteren er involveret.
VH Gunni.