Hej,
Jeg er ny herinde og har set hvor søde I er til at svare andre, så jeg håber også I vil bære over med mig og mine, måske, lidt dumme spørgsmål.
Vi er fornylig flyttet på landet og nu vil vi gerne prøve kræfter med lidt høns. Planen er omkring 4 alm. str. høns til æg og så en 3-4 spise-høns/kyllinger ad gangen. Vi regner ikke med at lave vores egne kyllinger.
Vi har overvejet et byg-selv hønsehus fra bl.a. Oksbøk Savværk, men det er vi gået lidt væk fra igen og kigger nu på færdige hønsehuse.
Vi har kigget en masse forskellige og vakler nu imellem de her 2:
http://sb-trade.dk/shop/index.php?page=shop.product_details&flypage=flypage.tpl&product_id=167&category_id=42&option=com_virtuemart&Itemid=1&vmcchk=1&Itemid=1http://www.nordicagro.com/fjerkrae-103/hoensehus-186/mejlskov-hoensehus-m-spidst-tag-stor-1791.htmlUanset hvilket vi vælger bliver det udvidet med et 50m mobilt hegn, som også er omtalt herinde.
Jeg hælder mest til det første sb-trade, som skulle have plads til 6-8 høns. Det gør jeg fordi jeg savner den lille lukket hønsegård på den fra nordicagro og fordi huset er løftet fra jorden, hvilket skulle hjælpe lidt på rotterne.
Er der nogen herinde der har erfaring med nogle af dem?
Og findes der andre gode bud? Jeg synes ikke der er det store udvalg i hønsehuse.
Det optimale ville være et hønsehus med plads til 10+ høns (just in case) og en stor lukket hønsegård. Pladsen er ikke noget problem, de får lidt over 500 m2 (med buske og træer) at boltre sig på inden for det mobile hegn når de er ude af gården.
Jeg er ikke den store gør-selv mand, men regner dog med at kunne samle huset og gården (hvis tegning og alt andet medfølger)
Mvh
nikolaj