Jeg tror, at det var Juhulie, som først på året introducerede hjemmelavede hønsedækken, og jeg kunne nu godt tænke mig at høre, hvad jeres erfaringer med disse dækkener er.
Jeg tror bestemt, at de hjælper det pågældende sted på hønen til at få ro til at lave nye fjer, men er hønen generet af dækkenet,eller vænner de sig hurtigt til det?
Mit lille fjols af en kæmpe stor faverolle plukker sig selv i sadelstykket. I starten, da jeg fik hende, troede jeg, at det var hanen hos Tanja SB, som var skyld i den bare plet, men jeg fandt hurtigt ud af, at hun faktisk plukker sig selv lige der..og kun der. Hverken hun eller de andre plukker i veninderne.
Jeg tænker på, at hun måske kunne glemme sin dårlige vane, hvis hun for en tid fik tøj på. Pletten er ca. 12-13 cm i diameter...alternativet må være, at hun får vaseline på, når det bliver rigtig koldt i vinter.