Jeg tænker meget over hvad det er jeg putter i indkøbskurven; undgår så vidt muligt 'industri-kød' og noget der er importeret fra 'langbortistan'. Vi producere meget af vores mad selv - sådan er både min mand og jeg opdraget hjemmefra. Dvs. vi har en stor urtehave og en pokkers masse frugttræer og bærbuske. Det lidt sjove er at det jo er ved at blive 'trendy' nu

. Vi spiser primært kød vi kender oprindelsen på. Kyllingerne opdrætter vi selv, kaniner og lam kommer fra familie, oksekød fra svigerforældrenes nabo (Jerseykalve der fedes op til slagt under gode forhold). Vi spiser også en del vildt, der købes hos bekendte, der går på jagt. Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at købe konventionelle kyllinger eller kalkuner for den sags skyld. Jeg er uddannet agronom med husdyrbrug som område og har derfor set en hel del stalde indvendigt og må indrømme at af alle de industrielt opdrættede dyr er kyllingerne dog dem der har det værst. Kødpålæg er efter min mening komplet spild af penge; det er da på alle måder uappetitligt

.
Problemet med -specielt kødprodukter- er at det simpelthen er blevet for billigt. Folk har vænnet sig til at fx kylling og svinekød næsten ikke koster noget og så spiser folk urimeligt store mængder kød dagligt. Jeg spiser også kød dagligt - og vil ikke undværre det for jeg elsker kød. Men jeg kan godt nøjes med en kotelet og der kan godt blive mad til 2 dage til 2 voksne af 400 gr. oksefars.
Synes det blev illustreret meget godt for mig i sommers, da en håndværker vi havde gående spurgte om han måtte købe en kylling af mig. Da jeg sagde at jo, det kunne han godt og prisen var 200 kr, så var han ved at gå bagover og spurgte hvordan den kunne være så dyr når man kunne få dem til 39 kr henne i supermarkedet. Da jeg sagde til ham at hvis jeg skulle ud og købe mig en tilsvarende slagtekylling, så ville det være prisen jeg skulle betale. Så det var altså den værdi min kylling representerede for mig og den kylling han kunne købe i Føtex til 39 kr var lavet på en fuldstændig uanstændig måde. Han foretrak åbenbart sin Føtexkylling.
Synes eksemplet med hvordan vi behandler vores kæledyr iforhold til hvad vi lukker øjnene overfor hos produktionsdyr er meget godt. Det fortæller nemlig en hel del om den distance der er kommet hos forbrugerne til det de spiser. Kæledyrsområdet er ramt af en sørgelig 'disneyficering', hvor man opfatter fx sin hund næsten som var den et menneske og tillægger den menneskelige følelser og egenskaber og de bliver pakket ind i vat (jeg er hundetræner så jeg ser det ofte). Dette står i slående kontrast til hvordan folk opfatter produktionsdyrene; ikke eksisterende! Folk fortrænger simpelthen at kyllingefiletet eller nakkekammen faktisk engang var et levende dyr. De kan ikke holde tanken om at kyllingefileten har gået i sit eget møg eller at ægget er lagt af en afpillet høne, der sad i et meget lille bur ud. Så de vælger at fortrænge det og undskyldningen er, hver gang man konfronterer dem med det, at de har ikke råd til at tænke på den slags. Nej, OK men du har godt råd til ny mobil fordi den gamle ikke længere er hip, du har godt råd til at ryge, du har godt råd til ny bil.....
Jeg smiler stadig ved tanken om at der igår eftermiddags sad 5 smukke gule høner og nød solen på terassen lige uden for den åbne fyrrumsdør, hvor hunden lå og slumrede i solen på måtten

mvh
Mette