Min gås Keld gjorde noget lignende sidste sommer, da han var lille. Han kunne ligge og hygge sig og kvidre muntert, men rejste sig så pludselig med et piv og begyndte at trække vejret højlydt med åbent næb. Det var helt klart, fordi han havde det for varmt. Han dryppede også fra næbbet. Når han fik koldt vand at snaske i eller stå i, holdt han op med at gispe og dryppe.
Jeg tror, at gæslinger - og åbenbart også ællinger - har sværere ved at regulere varmen end de voksne. De overopheder lynhurtigt.
Keld sov i min seng om natten, og han pev og var ked, hvis han blev placeret på det køligere gulv. Jeg lagde ham derfor på et opklippet køleelement til vinflasker, direkte fra fryseren, når han skulle sove. Det hjalp faktisk bedre end vandet (og var noget nemmere at administrere i sengen!). Man kunne næsten høre det sagde "fzzzzzzz", når han plantede sine store, varme fødder på køleelementet, og så begyndte han at kvidre igen.
Du skriver, at du pakker et håndklæde omkring din ælling. Måske vil det hjælpe, hvis du nøjes med at have håndklædet under den? Keld havde ble på, så jeg havde ikke behov for håndklæder. Hvis den stadig får det for varmt, kan du måske lægge en pose frosne ærter eller lignende under håndklædet først, så ællingen ikke får det så varmt.
Her er en lille video af Keld på køleelement:
http://youtu.be/aseptQZar_w