I min hønsegård har det lige været 'strips-tid'

I Harald Nyborg købte jeg for nogle år siden en pakke med 6 forskellige farvede strips.
Hvert år får mine store kyllinger disse på, så jeg kan kende forskel på dem.
Et år fik alle de hanekyllinger der skulle slagtes et sort et på. Så var det let at tage dem ud om morgenen til øksen, for jeg skulle kun kigge på deres ben (og ikke se dem i øjnene), og haps ud under øksen.
Ellers giver jeg de forskellige høner de gule, røde og hvide strips på. Så kan jeg kende forskel på dem og se hvordan de udvikler sig. De to hanekyllinger jeg skal have valgt i mellem i år, har blå og grøn på.
Det gør det let at skelne ens høns fra hinanden, og de får på en måde også mere personlighed.....
Man kan f.eks lettere se hierakiet i flokken - den blå får altid først og har magten over den grønne. Den gule spiser altid sidst osv.
Man kan også købe de gammeldags hønseringe hos Amerika, men strips er lette at bruge (man skal blot huske ikke at sætte dem for stramt på de dyr der stadig vokser).
Er der andre der mærker deres høns på andre måder??
