Staldchok kan du købe i foderstof-udsalg. Måske hedder den noget andet, men de ved, hvad du skal bruge. Du sprøjter på siddepindene (hvis det er blodmider, så husk UNDER siddepindene) - og så et pust i måsen og et under hver vinge når du har fat i hønen. Forsigtigt, så det ikke kommer i øjnene. Derefter "god og kærlig pleje" med rigeligt guf at spise, nem adgang til vand - måske en skål ved siden af den syge - eller lidt vådt foder såsom udskrabede agurkekerner. Men læs først, hvad der står om utøj i artiklerne ude til venstre på denne side. Der er mange ting at blive klog på. Der er åbenbart ingen ende på krible-krable-muligheder. Husk i øvrigt at behandle ALLE dine høns. Held og lykke!