Altså dette er en lidt lang historie, men er nød tila t fortælle i sammenhæng da jeg ellers tror min frustration går tabt.
Bededag holder jeg ude foran Brugsen og er inde at handle. Da jeg kommer ud kommer en kvinde og spørger om det er min bil den der. Det kunne jeg jo bekræfte. Der er en der har lavet en bule i den og hun kørte bare væk, men vi har skrevet nummerpladen ned. Venlige mennesker og de slutter af med at sige at de gerne vidner hvis det bliver nødvendigt. Super fint.
Jeg kommer hjem og i samråd med nogle venner ringer jeg til politiet for at få ders hjælp til at finde gerningskvinden.
Flink betjent siger at han da lige finder hendes oplysninger og så vil han udveksle mit telefonnummer således vi kan få styr på det med forsikringer og den slags... sådan plejer det at forløbe. Godt så.
en halv time senere ringer betjenten igen og siger at kvinden havde været svær at finde (?) og at der ikke var noget telefonnummer opgivet. Aftalen blev at jeg (fordi det var bededagsferie og politiet havde travlt) tog ind på Vejen politigård om mandagen og overgav dem sagen.
Mandag og jeg står på politigården og har fortalt hvad jeg lige har fortalt jer. Også denne betjent havde svært ved at finde kvinden (?) men beslutter så at han vil køre ud på hendes adresse eller finde nogen der kender hende. Jeg overgiver de oplysninger jeg har fra vidnet og betjenten siger at han får kvinden til at kontakte mig. Fint tænker jeg og tager hjem.
Dagen efter ringer Betjenten, han skulle lige have et par af mine udsagn uddybet fordi kvinden nægtede hændelsen. Det fik han og han lovede at vende tilbage.
Dagen efter talte jeg med betjenten igen, han havde været ude ved brugsen og på brugsens overvågningskamera kunne man se en kvinde MEGET lig beskrivelsen ankomme og forlade brugsen på gerningstidspunktet. Så nu mente Betjenten nok lige at han havde beviser nok til at få kvinden til at tilstå så vi kunne få sagen afsluttet.
Men NEJ... Kæ....... nægter stadig.
Så jeg skulle IGEN tage før fri fra jobbet for at køre ind til Vejen politi så betjenten kunne tage billeder af skaden. Jeg ytrede min frustration over at politiet skulle bruge så mange resourcer på en så latterlig sag. Det var han da egentlig ret enig med mig i... Han havde aldrig oplevet noget lign. Da han så bulen var hans kommentar også...."jeg havde håbet den var størrer!" hvorefter han kunne fortælle mig at bødetaksten for at køre fra en påkørsel var 5000 kr og at hun fanme skulle få lov at betale! fair nok syntes jeg nok...
Nå men betjenten skulle have et møde med vidnerne og så vile han igen tage kontakt til anklagede (Krampen!)
Et par dage går og han ringer mig op igen... fanme om ikke hun stadig nægter.... Så nu ville betjenten overgive sagen til juristerne og så måtte retten jo dømme hende. (My God) Jeg skulle så bare få indhentet pris på skaden.
Min venindes knægt er mekaniker lærling og min faste bildoktor så han fik udarbejdet en meget flot og detaljefuld komplet taksatorrapport. knap 13.000 ville det koste at lave skaden (what the f.... bilen er vel 5000 værd, men det er jo sagen uvedkommende)
Nå men jeg fakser rapporten til den flinke betjent.
Tirsdag efter pinse ringer jeg betjenten op og forhører om han har modtaget min fax (teknikspasser er mit mellemnavn) Det havde han, men han var ret sikker på at en Dommer ikke ville godkende den og indkræve erstatning på baggrund af den. "Nå, den er da ellers ret detaljeret" Ja men en dommer vil have en regning... så det du skal (sagde betjenten) er at få bilen lavet, betale regningen og så er denne bevismateriale eller noget i retten.
Men hvad tror de selv.... jeg har squtte lige 13.000 kr til at få lortet lavet, tænker sq ikke engang den skal laves da jeg har købt en anden bil, men sagen er jo blevet en principsag og jeg syntes jo nok at hun skal have lov at svede lidt når hun er sådan en strigle. Og da politiet jo kører det hele for mig så har jeg egentlig ikke meget besvær med det.
Men hvordan hulan kan det være at jeg skal have penge op af lommen før jeg kan få rettens ord på at hun skal betale... og hvis (når) jeg så ikke har den mulighed så er det bare bad luck for mig eller? Vi ved jo også at den slags sager kan tage laaaang tid før kendelsen er afgivet så det med lige at holde mekanikeren hen eller optage tidsbegrænset lån har jeg da heller ikke lyst til.
For ikke at glemme risikoen for at striglen jo ikke er dømt endnu så hvor ligger min sikkerhed for at få regningen godt gjort?
hvorfor skal offret besværes fordi gerningskvinden er en nar?
Hvad der kunne have sluttet med en udveksling af forsikrings policer er nu endt helt derude hvor det ikke burde.
Betjenten forstod min synspunkt men hvad kan han gøre.... andet end at fortælle at han troede at når først en indkaldelse til retten kom til konen så ville hun kaste håndklædet i ringen da det jo ellers ville blive ret så dyrt for hende. Jeg har mine tvivl....
Jeg er bare skuffet over at jeg ikke kan få erkendt erstatning uden selv at skulle have penge op af lommen først... det er en umulighed her. og helt ærligt,hvis jeg havde haft 13.000 jeg ikke vidste hvad jeg skulle bruge til, så ville jeg stadig syntes det var ganske forkasteligt at en proffessionel taksatorrapport udført af et proff firma ikke kan bruges. Jeg undres.
Jeg har kun positive ord at sige om politiet i denne sag, "min" lille betjent har virkelig kæmpet men det er da en helt anden historie om vores "kære" Retssystem.
Det var lige lidt søndagsfrustration.... hvad ville I gøre? Skal jeg bare sige skråt op og skrotte bilen eller hvad?
D