Jeg har ikke været meget på de sidte 4-5 dage.
Det skyldes at jeg i tirsdags blev morfar til et lille hjertebarn. En dreng (hanekylling).
Det blev for lidt over 4 måneder siden opdaget at drengen havde den fejl at blodårerne var forbundet forkert til hjertet. Transposition, som det fagligt hedder.
Min datter skulle derfor føde på Rigshospitalet, og havde valgt at føde ved kejsersnit for at give læger og søn de absolut mest optimale betingelser for håndtering af sønnens situation.
Fødslen foregik uden komplikationer.
Normalt holdes det lille hul der er mellem hjertekamrene under graviditeten, åbent i nogle dage efter fødslen ved medicinsk indgriben, og derefter laves en ballonudvidelse, så hullet kan holdes åbent indtil planmæssig operation af barnet ca 1 uge efter fødslen. Det gik så ikke helt efter planen her. Hullet mellem hjertekamrene var meget lille ved fødslen og efter flere forsøg måtte lægerne opgive ballonudvidelse. Så nøddåb blev afholdt onsdag tidlig morgen og kirurger blev kaldt ind, og den fulde operation blev gennemført blot 14 timer efter drengen var kommet til verden.
Heldigvis var det kun de to hovedårer der var ombyttet så operationen var mindre krævende end den kunne have været.
Nu her 4 dage efter at være kommet til verden, ligger den lille dreng stadig i kuvøse (samme kuvøse som blev brugt til de royale tvillinger

, han var stor så intet mindre kunne gøre det) på intensiv på Riget. Han er ude af respirator og stort set i stand til selv at klare alle funktioner. Han skal dog forblive på intensiv nogle dage endnu.
Mor (min datter) har indtil videre kun haft mulighed for at sidde med ham et par gange. Og det piner hende selvfølgelig, men hun ved også at det ikke kan være anderledes.
Det har været mega hårdt for både datter og svigersøn, men de synes at have tacklet udfordringerne rimeligt ok. Og de får selvfølgelig al den støtte og hjælp de måtte have behov for fra os bedsteforældre. Vi har været en tur til København 1-2 gange dagligt siden i tirsdags, så det optager en del af vores tid. Jeg har taget et par ugers ferie for at kunne have fuld 'bevægelsesfrihed'.
Jeg er stolt af min datter og svigersøn, som trods modgangen og udfordringerne synes at være rimeligt ovenpå.
Turen går til København igen senere i dag.