Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Hane versus barnebarn  (Læst 10375 gange)

0 Medlemmer og 2 Gæster læser dette emne.

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Hane versus barnebarn
« Dato: 31 Juli , 2008, 07:26 »
Sif på 3½ kom på besøg i går, det gør hun jævnligt med nogle ugers mellemrum og bliver nogle dage. Men i går aftes havde vi en lidt kedelig oplevelse: Hønsene gik rundt på græsset nedenfor terrassen, og Sif var lige henne og se på dem, vendte lidt efter om og gik tilbage mod os. Vi kunne se hende hele tiden. Hanen må have troet, at hun flygtede, og at han var den overlegne, så han spænede efter hende op på terrassen. Først syntes vi faktisk det var lidt sjovt, og prøvede at gå med Sif ned på græsset igen for at se, hvad der skete. Heldigvis var min mand lige ved siden af, for hanen gik nærmest til angreb på hende, og da han løftede hende op sprang hanen med kløerne først ret højt efter hende.
Hun har ikke på noget tidspunkt været alene med hønsene, hun har med garanti ikke drillet, gjort fortræd eller noget der kan tolkes i den retning, tværtimod havde vi (Sif og jeg) ca. ½ time før fodret hønsene med hønseguf.
Hanen er sædvanligvis blid og god og har ALDRIG vist tegn på nogen form for aggresiv adfærd, han passer sine høner fint, spiser af min hånd, og løber mig altid i møde, når han ser mig.
Lidt senere var vi ovre ved hønsehuset, hvor flokken også gik, og de blev håndfodret, men hanen virkede noget mere beskyttende i forhold til hønerne og prøvede at lokke dem væk fra mig ved at lave de der "jeg har fundet noget lækkert, kom lige og se" lyde
Hvad er mon den smarteste måde at få hanen til at forstå at Siflingen er "off-limit" og ikke nogen trussel.
Eller bliver jeg simpelthen nødt til at se i øjnene, at han ikke kan lide små mennesker eller i hvert fald føler sig overlegen og derfor udnytter sin situation. Og derfor må jeg bare acceptere at Sif ikke er sikker i haven uden en voksen tæt på ???
Kan han måske have set hende som en konkurrent? Hans adfærd lignede meget den adfærd han udviste, da det viste sig at en hønerne i virkeligheden var en hane.
Vi har i øvrigt også to katte, og der er intet problem i forhold til dem, når de kommer forbi laver hanen en lille advarende lyd, men de har tilsyneladende et neutralt forhold til hinanden.
Hvad med jer, der har små børn, hvad oplever I?
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline Susanne Ebbe

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 782
Sv: Hane versus barnebarn
« Svar #1 Dato: 31 Juli , 2008, 08:47 »
Altså nu har vi ikke små børn, men når vi har besøg af børn er det kun sammen med en voksen man betræder Jakobsens domæne.

Han kan angribe, og gør jævnligt udfald mod os, derfor står han til en udskiftning.
Jeg vil ikke acceptere en hane der angriber mennesker. Han kan gøre det lige så tosset han vil på hunde og katte der kommer for tæt på hans dyrebare høns - men ikke os!
Hilsen Susanne

Offline Danny Westh

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 733
Sv: Hane versus barnebarn
« Svar #2 Dato: 31 Juli , 2008, 09:35 »
Jeg har set en del haner der havde samme tendens. Blandt andet på en byggelegeplads. Desværre bliver børn som regel bange for sådan nogen haner og løber derfor sin vej.
Og netop at de løber, tror jeg bare gør det hele værre. Så føler hanen sig jo endnu større og stærkere, da han har succes med "angrebene".
Der er flere herinde der har fortalt historier om at hanerne ikke angriber de personer der kommer til dagligt men kun fremmede og ofte børn.
Jeg tror kun at det vil bliver værre med tiden så min behandlings dom ville være hovedafbryderen. Desuden vil jeg hellere avle videre på en godmodig hane kontra sådan en arrig satan. Jeg ved ikke om det er arveligt men hvis den/de ikke har lidt nød i deres opvækst så er det da fristende at tænke på det arvelige.

Danny
Himlen bør altid være blå!

Offline Pjaltenborg

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 826
Sv: Hane versus barnebarn
« Svar #3 Dato: 31 Juli , 2008, 09:48 »
Situationen kan vendes hvis barnet hæver hænderne og gør udfald mod hanen når han angriber. Problemet er bare at det er noget af et sats for så lille et barn og virker det ikke efter hensigten kan en hane sørme give nogle grimme grimme skader. Så her i huset ville en sådan hane hurtig blive et hoved kortere.
Med venlig hilsen Søs

Offline Liv

  • Bruger
  • Indlæg: 279
Sv: Hane versus barnebarn
« Svar #4 Dato: 31 Juli , 2008, 10:12 »
Jeg har ret mange gule dværgwyandot-hanekyllinger, som skal af med hovedet når de begynder at gale, deres far er en meget sød og rolig hane. En af dem måtte du da gerne aftage, men jeg bor nok lige langt nok fra dig.....(sydfyn).....
Venlig hilsen
Liv

Offline Lisbeth Kristine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 812
Sv: Hane versus barnebarn
« Svar #5 Dato: 31 Juli , 2008, 10:45 »
Jeg bor på sydfyn og mine forældre bor i thy så jeg kører jævnligt til jylland. Så jeg kan godt tage den med noget af vejen til skjern. Men skal godt nok ikke lige derop i august.
Venlig Hilsen
Lisbeth

Trine B

  • Gæst
Sv: Hane versus barnebarn
« Svar #6 Dato: 31 Juli , 2008, 10:48 »
da jeg var mindre blev jeg også angrebet af en hane, og jeg havde heller ikke på nogen måde drillet den. jeg har ikke nogen forklaring på det.
men jeg er stadig ikke helt tryg ved haner

Offline Liv

  • Bruger
  • Indlæg: 279
Sv: Hane versus barnebarn
« Svar #7 Dato: 31 Juli , 2008, 11:09 »
@ Sussexmor

De er kun 7 uger gamle, så de kan sagtens blive her i lang tid endnu, der går nok lidt tid inden de begynder at gale  ;)  Hanen kan meget godt lide dem indtil videre, flere af kyllingerne sidder under hans vinger på pinden om natten, så han er en flik fyr  :D

Jeg prøver at lægge nogle billeder ind i mit galleri af dem senere i dag, lige nu sidder min søn hos mig og prøver at skrive med på computeren, så jeg venter lige med det. Så kan du også se om de kunne være noget for dig Marianne.

Venlig hilsen
Liv

Offline ina.....

  • Bruger
  • Indlæg: 5 862
  • Konen med de ternede sutsko
Sv: Hane versus barnebarn
« Svar #8 Dato: 31 Juli , 2008, 15:32 »
Der er kun en måde at takle problemet på,,,, af med hovedet..
Det med at lade barnet rende efter hanen, er ikke et sats, det er ligeså tåbeligt som at sige at hvis ungerne ikke kan lade hunden være så måde føle,,, Hanen er lyhurtig og kan skade øjne og barnets tillid til at dyr er til at omgås.
Voksne haner og mindreårige børn er et dårligt match, hanen ser størrelsen på barnet som en han kan klare, og han lader sig ikke bestikke med guf og søde ord.
Jeg har to gange sendt en hane til himmels, pga en hane, men jeg har aldrig haft en orpingtonhane der er gået efter hverken mine eller nabens børn, så sådan en kan anbefales så længe man har børn omkring sig, der er små, og med små mener jeg faktsik ret store.
Venlig Hilsen INA


En flok gul orpington, og en flok blandinger og  2 gårdhunde og en ruhåret hønsehund og 2 heste 1 katte 1 mand og 2 børn

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Hane versus barnebarn
« Svar #9 Dato: 31 Juli , 2008, 15:46 »
Jeg prøvede at tage Sif med over i morges, og han spillede sig op igen, så jeg trak Sif om bag mig, men det var ikke nok, så løftede jeg hende op, og han var stadig ikke færdig med at spille sig op, nu var det min tur, han sprang efter mig, så jeg var nødt til at løfte min fod for at værge for mig, den ramte han ind i. NEJ, jeg kunne aldrig drømme om at sparke et dyr!. Det blev han noget forundret over, og jeg bøjede mig ned over ham og skældte ham huden fuld, mens jeg truende gik hurtigt hen i mod ham og endte med at løbe efter ham til han var løbet ind i noget buskads.
Jeg skal ærligt indrømme at adrenalinet drønede rundt i kroppen på mig efterfølgende.
Han har været from som et lam over for mig siden, jeg har dog ikke taget Sif med ud mere, der er jo ingen grund til at hun bliver mere bange.
Ikke nok med at han er from over for mig, han er nok blevet lidt bange for mig, og han tør ikke længere spise af min hånd, men heldigvis tør hønerne, og jeg regner da med, at jeg genvinder hans tillid igen.
Men jeg forstår på jeres kommentarer, at han ikke er værd at samle på? Og at han givetvis vil udarte sig? Det er bare så ærgerligt, for jeg kan lide ham, og han er god ved hønsene, og virker som om han har de hanekvaliteter han skal have ellers.
Vores sønner plejer at have en hyggeweekend én gang om året, hvor de og deres kammerater m. koner/kærester kommer her, bor i telt, sejler i kano på Skjern Å, griller, drikker for mange øl, og i det hele taget råhygger en hel weekend; nu er jeg da spændt på om det overhovedet kan lade sig gøre med den hidsigprop?
Tror I der er nogen chance for at han stadig kan blive en "god dreng"? han er ca. 6 mdr. nu. Eller vil han bare blive en rigtig hidsig satan, for så kan han ikke bo her!!! Mine børnebørn, andre børn og voksne for den sags skyld, skal kunne færdes i fred her (der har nu aldrig været noget med voksne).
ØV ØV ØV
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Hane versus barnebarn
« Svar #10 Dato: 31 Juli , 2008, 15:48 »
Det er underligt, for man siger jo altid at Wyandotter er meget roligt anlagt.
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline Hanne Lottrup

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 338
Sv: Hane versus barnebarn
« Svar #11 Dato: 31 Juli , 2008, 16:41 »
Ej hvor er det ærgerligt Marianne, for vi ved jo hvor meget du elsker dine dyr!! Han er forsat ung, og måske skal du have sådan nogle ture med ham nogle gange.

Måske skal han gå i sin hønsegård når barnebarnet er der. Så undgår du også ulækre klatter på hendes sandaler ;)

Jeg ville se tiden an og evt have en anden hane i baghånden.

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Hane versus barnebarn
« Svar #12 Dato: 31 Juli , 2008, 17:13 »
Selvfølgelig Hanne, det er da en løsning, under alle omstændigheder vil jeg ikke avle på ham ud over at jeg næste år har planer om et kuld kyllinger efter naturmetoden, men det er meningen at alle hanekyllinger skal i den sorte gryde på et tidspunkt. Lige nu vil jeg se tiden an, og også se hvordan han reagerer den weekend hvor de unge kommer hjem.
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline Berit

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 537
  • Må i alle have en dejlig dag.
    • teckels-punch
Sv: Hane versus barnebarn
« Svar #13 Dato: 31 Juli , 2008, 19:16 »
Marianne jeg føler med dig, jeg ved godt hvordan det er at have en hane som ens børn og børnebørn kan være i nærheden af, ja min endte med at blive et hovede korter, nu har jeg ikke den slags wyandotter som du har, men jeg har en sød blomsterhane og ham må du få, han er 4 måneder en flot fyr  ;D
Hilsen
Berit :)
Allways look on the bright side of life :D

Men er ejer af  2 guld t-shirte

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Hane versus barnebarn
« Svar #14 Dato: 31 Juli , 2008, 20:42 »
 <E

Det lader heldigvis til jeg fik lært hanen, hvem der er over-hanen her i foretagenet.
Vi har i eftermiddag, både min svigerdatter, min mand og jeg selv været tæt forbi flokken incl. hane med Sif ved hånden, og han holder sig fint på afstand, vi har lokket med lækkerier, som de også har spist, og hanen virker ok, knap så kålhøgen, og har SLET IKKE opført sig dumt siden. Nu er jeg spændt på om han stadig opfører sig ordentligt i morgen, han har i hvert fald forstået at Sif ikke er et nemt bytte.
Sif er heldigvis en fantastisk lille pige, som på trods af sine 3½ år har et kæmpe mod og gå-på-lyst, så hun har smidt krummer og hindbær til hønsene, uden den mindste vaklen.
Der krydses fingre.
Tak for venlige bemærkninger og støtte  :)
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk