Jeg må være ualmindelig heldig med mine høner, for de er fine rene i rumperne, ligner nærmest en flok pudderkvaster, når de drøner rundt med næbbene i jorden.
Æggene, som jo først lige er begyndt at komme for godt to uger siden, er fine og rene uden antydning af noget som helst skidt, det eneste der kan være, er en høvlspån, der lige har sat sig fast, jeg formoder æggene måske er lidt fugtige lige når de kommer ud.
Hvis nogen skulle være i tvivl er mine dværgwyandotter på alle måder helt fantastiske: venlige, sjove, tamme, 4 æg dagligt fra 6 høner (håber det bliver til flere, når de har lagt æg i længere tid), en sjov og ansvarsfuld hane, der i den grad passe på sine koner, finder lækkerier til dem, og eskorterer dem frem og tilbage fra hønsehuset og til hvor de andre nu er i haven, når en af hønerne skal lægge æg eller er færdig og kalder. Når de ser mig i haven kommer de hen til mig - ja, hvad er en have uden høns?
