Damn! Så skete det: ræven opdagede at vi har høns, og især kyllinger. Jeg har lavet hønse- og kyllingehus
og løbegårde efter alle kunstens regler, og alligevel: fand'me om den ikke trak en kylling ud mellem
maskerne i dyrehegnet

De er ret store, mine Australorps-kyllinger på 14-16 uger, men alligevel lykkedes
det for Mikkel Ræv.
Jeg har nu sat hønsetråd op på indersiden, så kyllerne ikke stikker hovedet ud mellem maskerne,
sat 3 rækker brædder op på ydersiden, og forstærket overdækningen helt ud i det perfide...
Jeg har også gravet ekstra trådnet 40 cm ned lige uden for hegnene, og lagt sten i kanten.
Og det gælder både hønse- og kyllingegård.
Okay: totalt sikret. Intet overladt til tilfældighederne.
Og dog: (Og her kommer paranoia listende) der var nemlig rævespor på Trapezplade-taget af kyllingehuset, (160 cm højt)
Og så spørger jeg lige jer andre: Er der nogen dokumentation for, eller skræk-eksempler på, at ræven gnaver sig igennem Trapezplader?
Eller er det bare mig, der er fuldkommen sygt paranoid nu?

Jeg gider altså ikke den ræv. Den står og glor ved højlys dag, som om det der DEN der ejer det hele.
Men jeg skal nok få den udmanøvreret. Jeg roser nemlig mig selv af, at være klogere end den. 7-9-13...
Stor hilsen,
Klaus