Jeg bruger det på flere måder.
1 : de hele tørre lorte samles i et hjørne (ved komposten) , så tager jeg ca en kop fuld i en spand vand , og lader det trække mens jeg lige rører rundt i spanden når jeg kommer forbi. Af denne spand tager jeg 0,5 ltr i vandkanden , og fortynder således og vander med dette. Det er noget der duer ! Jeg vander kun hver 3. dag med dette , da der virkelig er bums i det.
2 : jeg bruger hø/halm som strøelse i perioder , det ryger på komposten , og formulder ganske hurtigt.
3 : senest er jeg , på råd fra gl. gartner , begyndt at køre strøelsen ud på min jord langs diverse kanter. Dette skulle hjælpe på 2 ting : ukrudtsdække / jordforbedring via ormene. Og til efteråret skulle jeg så være i stand til at trække strøelsen ud i haven , hvor det så vil gavne jordstrukturen senere , da ormene vil trække det sidste ned i jorden , hen over efteråret og vinteren.
Jeg har kun kørt med dette system i knap 3 uger - ikke specielt kønt i haven , men tjuhej hvor har jeg pludselig orm orm orm. Så det virker da som han sagde.
Ellers skal du bare passe meget på brugen af det - der er enorme mængder bums i det , så du kan nemt skade mere end du gavner.