Du kunne jo vælge racehøns ud fra det synspunkt at, der er noget mistænksomt ved en høne, der lægger æg der er kæmpestore i forhold til hønens størrelse, og den gør det hver dag, til den er slidt op. Så ud fra et dyreetisk synspunkt kunne man anføre at den høne er et industriprodukt avlet til uhørt æglægning.
Men klart du får store æg hver dag, og hønerne er sjove og omgængelige så længe de kun er samme slags, de har dog tendens til kanibalisme,,, men de lægger mange store æg. Industrihybriden kan du købe efter et år i bur for en femmer, hvis du synes du skal rede nogen, men det er jo også at støtte industriens accepterede dyreplageri.
Hvis formålet er at du gerne vil have noget pænt at se på, så vælger du din australops, dejlig stor høne der fylder flot i gryden, og lægger rimelige mængder æg, en rolig og omgængelig høne der kan omgås alle på matriklen.
Det er rigtigt at du giver mere for en racehøne, den er der nemlig nogen der bruger tid på at holde til standard, og fremadrettet kærligt forsøger at nå det ultimative smukke individ, og det koster selvfølgelig, selvom det i DK er billigt 150-200 for en voksen høne, med registreret fodring.
Du kan også have en blandet flok, så er æglægningen sikret, og du har nogle smukke høns ved siden af,,, der skal du bare holde godt øje med utidig opførsel, som oftest stammer fra hybriderne der egentlig kun kan lide sig selv, de ved ikke bedre, og sommetider går det helt problemfrit.
Så er forvirringen vist total,, god fornøjelse med at vælge.
Mit bedste råd er, at du starter et sted, og efterhånden som dit hønsehold udvikler sig, skifter du ud til det der er det rigtige for dig og familien.
