Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Så fik jeg lidt sygdom i hønsehuset  (Læst 12620 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: Så fik jeg lidt sygdom i hønsehuset
« Svar #15 Dato: 24 April , 2011, 22:18 »
Tak for medfølelsen allesammen.

Den der gabte voldsomt i går og som jeg beskrev i indlægget i går var død til morgen.

4-5 andre viste symptomer.

Jeg tror konklusionen er at det er et influenzavirus der angriber luftvejene, giver løbende 'næser' og rindende/betændte øjne. Men både mængden af flåd fra næse og betændelse i øjnene er meget forskellige fra dyr til dyr. De fleste af dem der er smittet er bare lidt fugtige omkring næbbet, mens en anden var decideret våd i fjerene hele vejen ned af halsen.

En meget venlig sjæl har været behjælpelig med lidt medicin. Stor tak for det. Så hønsene er i behandling. 5 stk er til aften håndvandet med en lille sprøjte for at sikre at de fik noget af det medicinholdige vand i sig. Den ene af aftenens 5 'patienter' havde den spændte S-formede hals som også beskrevet i går, så jeg vil forbavses hvis ikke også hun går til. Hun var dog ikke nær så svagelig endnu som hende der måtte aflives i går.
Mvh
Erik Andersen

Offline susanne bjerre

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 10
Sv: Så fik jeg lidt sygdom i hønsehuset
« Svar #16 Dato: 24 April , 2011, 22:24 »
Det kan være de har fået ILT. Det kan give pludselig død.
jeg har det i min besætning og det er en meget besværlig problemstilling.

karina dj

  • Gæst
Sv: Så fik jeg lidt sygdom i hønsehuset
« Svar #17 Dato: 24 April , 2011, 22:36 »
Beskrivelsen passer jo meget godt... det lyder ikke som noget man har lyst at slås med, og oveni svært at omgås og komme af med.

Så skal der smøges ærmer op Erik...klar til kamp  ;)

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: Så fik jeg lidt sygdom i hønsehuset
« Svar #18 Dato: 25 April , 2011, 23:45 »
En lille opdatering.

Ikke flere døde høns, men problemerne er bestemt ikke overstået endnu. 5 dyr døjer stadig med sygdom eller symptomer.

De er nu heller ikke for kloge de stakkels dyr. De går ud i gården når der åbnes om morgenen og så bliver de stående derude hele dagen. Det virker lidt som om de angrebne dyr døjer med slim/betændelse, og så fordi de ikke går ind og tager vand, begynder at dehydrere, hvilket blot forstærker vejrtrækningsproblemerne.

Jeg har i løbet af dagen hentet 3 dyr ind fra gården, som så ud til at have det særdeles skidt, og tvangsvandet dem med en sprøjte. Efter at have tvangsvandet med 3-4 x 5 ml vand er dyrene blevet anbragt i nogle af de redekasser som normalt ikke bliver brugt af hønsene. Og de ser ud til langsom at være i bedring. De bliver i redekasserne, selvom de er åbne, så de kunne springe ud hvis de havde lyst.

Jeg har bemærket at når jeg har tvangsvandet, hønen på ryggen mod mine lår, og så sprøjten ind i næbbet så såre der er en chance for det, så sker der efter et par gange 5 ml vand det at man kan høre kraftige lyde, rumlen, fra hønens mave. Et par af hønsene har efter 2-3 sprøjter vand følt trang til at lukke mavens indhold ud over min bukser. Aarh. Kridhvidt og tyndtflydende.

For at gøre det hele perfekt er der i dag klækket to æg under en silkehøne der ligger skruk i hønsehuset. Jeg har ikke rigtigt nogen beskyttede steder jeg kan flytte mutter skruk og kyllingerne hen. Så nu håber jeg godt nok at fordi de er kommet til verden i et miljø med virus værende tilstede fra dag et, at de kan danne antistoffer og undgå at gå til pga den verserende sygdom. 
Mvh
Erik Andersen

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Så fik jeg lidt sygdom i hønsehuset
« Svar #19 Dato: 26 April , 2011, 06:55 »
Jeg *k for de små nye, tillykke med dem.
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline Bettina

  • Bruger
  • Indlæg: 1 908
Sv: Så fik jeg lidt sygdom i hønsehuset
« Svar #20 Dato: 28 April , 2011, 09:11 »
Hvordan går det med dem?
Mvh Bettina.
Opdrætter af Sussex i stor i farverne Brun sort/Porcelænsfarvet, Sølvgrå, Gul sort/blå columbia og Hvid sort columbia.
Medlem af DfFR, Sussexklubben og Herning Fjerkræ klub.

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: Så fik jeg lidt sygdom i hønsehuset
« Svar #21 Dato: 29 April , 2011, 00:45 »
Sådan en gang sygdom er ikke for sarte sjæle.

7 er døde, alle høner, og primært Orpington. 1 blandingshøne og 6 Orpington for at være eksakt.
 
3 er kommet igennem sygdommen og virker nu raske.
Disse er:
1 rød silkehøne som var så syg at jeg havde afskrevet hende. Hun var virkeligt afkræftet og tillige var begge øjne lukket af kraftig betændelse som var størknet. Men da hun ikke syntes at ville give slip på livet, hjalp jeg hende, ved badning/dupning af øjnene med kamillete, til at få klart udsyn igen. Og hun ser nu frisk ud.
1 blandingshøne som primært gispede efter vejret og havde et let udflåd fra næsen. Hun synes også ganske frisk nu.
1 blandingshane, jeg tror den er blanding af silkehane og stor høne, den ser lidt komisk ud. Ganske stor men med lidt silke i halen. Troede ikke silkehanerne kunne træde en stor høne effektivt, men her er det åbenbart lykkedes. Han var sløj både med vejrtrækning og betændte øjne, men synes også at være kommet igennem sygdommen.

Der er fortsat nogle stykker der har det skidt. Senest har jeg i dag lagt mærke til at min unge Orpington hane er begyndt at have vejrtrækningsproblemer. Endnu ikke alvorligt, men det er samme tegn som jeg har opserveret ved de øvrige smittede dyr. Så er man glad for at man ikke aflivede den gamle hane som eller nok snart er klar til pensionering.

Da sygdommen startede i påsken og jeg desuden havde taget ferie et par uger derefter har jeg haft godt tid til at pleje, passe og observere.

Og nogle af de observationer jeg har gjort er:
Orpington høner synes meget modtagelige, og med dødelig udgang.
Silkehøns synes meget lidt modtagelige, kun 1 af 15 har vist tegn på sygdom, og hun er nu OK igen.
Brahma er indtil videre gået fri. Jeg har dog kun 1.2 af slagsen. Og jeg har hørt hanen nyse og set ham ryste på hovedet. MEN, indtil videre ingen vejrtrækningsproblemer.
Kyllinger, klækket i miljøet, er efter 2 dage uden påvirkning.
Når sygdommen er langt fremskreden og har godt fat i en høne har jeg på et par høner oplevet at halsen dannede en spændt S-facon, og halsen var meget tydelig at mærke, og på flere af de øvrige, nu døde høner, var kroen meget hævet. Det var tydeligt at mærke at den indeholdt korn, men også at der var en væskeansamling i kroen, som fik den til at blive unormalt stor (ikke sur kro, som er noget helt andet).
Af de meget alvorligt angrebne høner, som måtte have vand/medicin ved sprøjte i gab, kunne konstateres at efter indtagning på denne vis af 15-20 ml væske, begyndte maven at rumle ganske markant, og havde man ikke placeret hønen korrekt mod ens ben, skulle man ind og skifte benklæder. Det der kom ud af hønen var kridhvidt.
Kun på en af de sygdomsramte høns har der været synligt tegn på blod, så jeg hælder mest til at hun måske er kommet til at rive/slå sig på et eller andet i forbindelse med de kraftige 'nyseanfald' som opleves.
Hønseholdet har været på Terramycin kur via drikkevandet i 3 døgn, men det er svært at vurdere om det har haft nogen effekt. Syge dyr synes ikke at have haft bedring, men det er selvfølgelig muligt at ikke syge dyr, har undgået at blive syge. Jeg takker ihvertfald stadig for hjælpen fra en venlig sjæl.

Håber dette kan være til vejledning for andre som pludselig oplever sygdom i besætningen.

Life goes on.

 
Mvh
Erik Andersen

frida

  • Gæst
Sv: Så fik jeg lidt sygdom i hønsehuset
« Svar #22 Dato: 29 April , 2011, 06:53 »
Pilegaarden. Det var en meget interessant beskrivelse og observation du har givet. Jeg håber sygdommen har toppet nu, så det kun går fremad nu /o.
Mener du selv det er ILT? Jeg tænker, det vel primært rammer luftvejene, og dine har vel også symptomer fra mave-tarm regionen? Tænker på du beskriver "rumlen" i mave/kroen, og "tynd mave" det er vel lidt som når vi har "avs" i maven? Er det så influenza de har (haft)?
Jeg spørger kun af nysgerrighed og for at få viden. Lige pludselig kan det jo være her der kommer sygdom :-\.
Håber du stadig holder os opdateret. Og det var da meget heldigt, du lige kunne bruge din ferie på at passe sygdom ;D Håber dog også du fik slappet af, og lavet andre mere sjove ting 8)

Offline Tina Taomina

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 440
Sv: Så fik jeg lidt sygdom i hønsehuset
« Svar #23 Dato: 29 April , 2011, 07:22 »
Tror desværre at din overskrift "lidt sygdom" er underdrevet.

Fortsat god bedring *t
Knus fra Tina med
0,1 Stor hvid silke
0,1 Blå orpington
0,1 Blå silke
0,1 Maran
0,1 Sort orpington
0,1 Blå Austraulorp
0,1 Amrock
4,1 Børn
1,0 Ægtefælle

Offline Bettina

  • Bruger
  • Indlæg: 1 908
Sv: Så fik jeg lidt sygdom i hønsehuset
« Svar #24 Dato: 29 April , 2011, 08:02 »
Hold da op, det er meget værre end det der har været her  :-\  Tænker måske også lidt i retning af at det måske kan være ILT, hvad tror du selv?
Held og lykke med dem.
Mvh Bettina.
Opdrætter af Sussex i stor i farverne Brun sort/Porcelænsfarvet, Sølvgrå, Gul sort/blå columbia og Hvid sort columbia.
Medlem af DfFR, Sussexklubben og Herning Fjerkræ klub.

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Så fik jeg lidt sygdom i hønsehuset
« Svar #25 Dato: 29 April , 2011, 08:18 »
Sikke en omgang, Erik *t
Hvis du har mistanke om ILT har du anmeldepligt via dyrlægen.
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: Så fik jeg lidt sygdom i hønsehuset
« Svar #26 Dato: 30 April , 2011, 00:03 »
Ikke nogen nye tilfælde konstateret i dag. Der er dog stadig 2-3 høner der sidder inde hele dagen og snøfter.

Den unge Orpington hane synes ganske frisk i dag, så måske var vejrtrækningsproblemerne i går, blot et resultat af at han havde trådt flere høner, end hvad godt er. :D

Skruksilken trisser stadig rundt i hønsehuset med sine to kyllinger, som ikke synes at tage nogen notits af sygdommen.

Jeg tror ikke det er ILT.
Og hvorfor nu ikke det?
Kun hos én af ialt ihvertfald 13 syge høns har der været lidt tegn på blod, og som sagt kan hun have revet sig på et eller andet. Det er nogle ganske voldsomme bevægelser de gør med hovedet når de forsøger at frigøre sig fra snot, slim og betændelse (hyggelig beskrivelse). Et par høner har været 'blinde' af øjenbetændelse. Men begge tror jeg kommer igennem sygdomsforløbet med livet i behold. Silken er ihvertfald sund og rask at se på igen.

Lidt besynderligt det går så hårdt ud over høner, mens haner synes at gå fri!!

Og lidt skidt for mængden af æg. De 7 døde høner er pudsigt nok holdt op med at lægge æg. :(
Mvh
Erik Andersen

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: Så fik jeg lidt sygdom i hønsehuset
« Svar #27 Dato: 06 Maj , 2011, 23:37 »
Status eller opdatering!

Sygdommen er ikke overstået, men jeg har ikke oplevet dødsfald nu i en uge.

2 høner mere har været igennem sygdomsforløbet og er nu stort set raske.

Et par haner har haft sygdommen, men i så mild grad at det kun har generet deres øjne lidt i et par dage. Og slet ikke i samme grad som hønerne har været generet.

Men lidt pudsigt, den ene kylling der klækkede samtidig med at sygdommen startede, er i morges begyndt at vise tegn på sygdom. I løbet af dagen er øjnene stoppet til af betændelse. Jeg har dog badet øjne på den med kamillete og her til aften var begge øjne igen åbne. Men hvordan kan sådan et lille skravl rende rundt i en flok af snøftende og syge høns i 11 dage uden at tage skade for så pludselig på dag 12 at blive ramt af sygdommen??

Et lidt ejendommeligt sygdomsforløb.

En del høner går til i starten, dog tilsyneladende ikke silkehøner, selvom nogen af dem bliver syge.
Haner synes ikke at blive nær så syge som høner, og ingen fatale tilfælde. Både silke og andre haner får det mildere forløb af sygdommen.
En kylling kan leve i miljøet 11 dage uden at vise tegn på sygdom.

Under alle omstændigheder kan det konkluderes at sygdommen er klart på retur nu.
Mvh
Erik Andersen

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Så fik jeg lidt sygdom i hønsehuset
« Svar #28 Dato: 07 Maj , 2011, 08:58 »
Det er da dejligt at høre, Erik *o
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline Lene Kongstad

  • Bruger
  • Indlæg: 2 994
Sv: Så fik jeg lidt sygdom i hønsehuset
« Svar #29 Dato: 07 Maj , 2011, 09:17 »
Så vil jeg ånde lettet op på dine vegne og ønske du og dine høns god vind fremover. *k