Det blev aften, og tid til at lede hoffet til pinds... men med skræk og rædsel afslørede en optælling at en høne manglede

Så en eftersøgning igangsattes, og det viste sig at den bortløbne høne havde forskanset sig i et andehus i hønsegården. Imidlertid lod det ikke til at hønen her havde i sinde at forlade det der først lod til at være et simpelt skjul for natten. Da man med magt forsøgte at transportere damen ind, begyndte hun imidlertidigt at udstøde det sagnomspundne, men her sjældne "Jeg har lagt et æg kald", samtidig med at det måtte konkluderes at hun lå på adskillige æg.
Og her må vi så bønfalde om silke-eksperters hjælp. Da jeg ikke har nogen erfaring med racen, vil jeg gerne vide om det er normalt, at de samler æg i reder uden fjer? Og i så fald at de bliver læggende i reden og samtidig udstøder "jeg har lagt et æg"-kaldet, der normalvis udstødes i sejrsfuld march?
Jeg har før fundet hønsene ude om natten, men ikke en høne alene. (Dog en enlig hane en enkelt gang)
Kortsagt; er det en skruk?
