Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Skruk?!?!  (Læst 1590 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Lærke M. P.

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 736
Skruk?!?!
« Dato: 08 April , 2011, 22:51 »
Det blev aften, og tid til at lede hoffet til pinds... men med skræk og rædsel afslørede en optælling at en høne manglede   :o  ???  /d

Så en eftersøgning igangsattes, og det viste sig at den bortløbne høne havde forskanset sig i et andehus i hønsegården. Imidlertid lod det ikke til at hønen her havde i sinde at forlade det der først lod til at være et simpelt skjul for natten. Da man med magt forsøgte at transportere damen ind, begyndte hun imidlertidigt at udstøde det sagnomspundne, men her sjældne "Jeg har lagt et æg kald", samtidig med at det måtte konkluderes at hun lå på adskillige æg.

Og her må vi så bønfalde om silke-eksperters hjælp. Da jeg ikke har nogen erfaring med racen, vil jeg gerne vide om det er normalt, at de samler æg i reder uden fjer? Og i så fald at de bliver læggende i reden og samtidig udstøder "jeg har lagt et æg"-kaldet, der normalvis udstødes i sejrsfuld march? 
Jeg har før fundet hønsene ude om natten, men ikke en høne alene. (Dog en enlig hane en enkelt gang)

Kortsagt; er det en skruk?   ???
Hilsen Lærke

4.7 Silkehøns
1.3.10 Dværg-orpingtoner, gul/sortsømmet
0.1 "Marloff"
1.3.9 *Britisk lavendelfarvet Araucana*
2.1 Vildtfarvet haleløs øretuft (bedre kendt som Araucana ;) )
0.3.1 Hellevadhøns
0,1 Dværg-Punker (Krydsning mellem silke og kochin)

Offline Pjaltenborg

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 826
Sv: Skruk?!?!
« Svar #1 Dato: 09 April , 2011, 10:00 »
Høns putter aldrig fjer i deres reder med har brug for halm, strøelse, sand ... bare et eller andet tørt og blødt.

Om hun er skruk ved du når du ser hun fiser ind på æggene igen og bliver liggene ... puster sig op og "knurrer" af dig og selvfølgelig kan hun da også skælde ud som du har hørt hende gøre. Men det kan hun jo også gøre hvis hun bare var ved at lægge et æg.

Hvis pladsen ikke er egnet vil jeg anbefale dig at flytte æg og høne til dertil indrettet sted .

Om det er sammen med de andre høns eller feks i et gammelt kaninbur for sig selv er helt op til dit eget temperament.

Jeg flytter dem altid ... så der ikke mere bøvl og forstyrrelser med de andre høns.

Hvis du ikke ved om der er blevet ruget på alle æg lige længe kan du vælge at kassere dem hun har og lægge nye under hende så du ved alle klækker samtiidig.

Putter du hende i hus med de andre høns så husk at lave en blyantstreg rundt om rugeæggene så du kan fjerne de æg de andre lægger i reden,

Men se du nu bare om hun lægger sig igen .. så ved du hun er skruk.

Jeg plejer at lade mine ligge på golfbolde i en 3-4 dage før de får de rigtige æg.. bare for at være sikker på det ikk kun er en dille og de alligevel ikk helt mente det.

Rigtig god fornøjelse
Med venlig hilsen Søs