Når man har med levende væsner at gøre, så er der desværre en risiko for at de bliver syge og de kan fejle alverdens ting, ligesom os selv.
Og hvad skal man så gøre ??
Nogen lader sygdomme rase ud og tager de tab som må komme, nogen tyer til øksen og luger dem væk som er hårdest angrebet, nogen afliver alt og stopper helt med høns, og andre iler til dyrlægen.
Men her kan det først blive "sjovt" for rigtig mange dyrlæge interessere sig desværre ikke for hobbyfjerkræ, og endvidere er der rigtig meget medicin, som kun kan købes i meget store mængder, idet det er beregnet til industrien.
Og hvad så ?
Man må jo desværre ikke dele med andre, og man må faktisk heller ikke selv give medicin, hvis man ikke har gennemgået et medicinhåndterings kursus, idet fjerkræ hører under produktionsdyr.
Hmmm lyder svært .IK ?
Der er få dyrlæger rundt om i landet, som har forstand på fjerkræ og som kan hjælpe med at skaffe små portioner medicin.
Jeg har f.eks en speciel dyrlæge til mine geder, en speciel dyrlæge til hønsene, en dyrlæge, som vaccinerer for Sydhavsøernes Fjerkræ Klub og da jeg havde hest, havde jeg såmænd også en speciel dyrlæge til dem.
(det er så bare trist, hvis man udenfor normal åbningstid, har brug for en dyrlæge og man får den som er vagthavende... som måske ikke lige er så god til det pågældende dyreart)
Nogle simple forebyggende ting for at undgå sygdom er : hold hønsehuset tørt og trækfrit, undgå for mange dyr på for lidt plads, hold nye dyr i karantæne (3. uger) giv varieret foder og vitaminer.
Masser af grønt og evt. hvidløg.