Åh hvor jeg mindes nu afdøde Ole Madsen fra Assens planteskole. Ikke billig, men en kapacitet på æbleområdet, og en personlighed uden lige.
Hos blomstergården i Viborg kan man få et æbletræ som ikke officielt er introduceret endnu. Det kommer til at hedde Kirstine efter min mormor. Det er et ældgammelt æbletræ der endnu står i min morfars have i Viborg. Der var oprindeligt planteskole der hvor man så anlagde et villakvarter lige ved siden af Katedralskolen, og et af æbletræerne har så overlevet i mine bedsteforældres have. Det er en krydsning mellem cox orange og Ingrid Marie, og er et sundt træ med skønne æbler. Min morfar har leveret podekviste, og æblerne er blevet sendt til pometet, som har konstateret at det er en unik ny/ukendt sort, som senere skal på markedet, men nok kun specielle steder som specialplanteskoler, da det er svært at få nye sorter på det store marked. Men man kan altså få dem på Blomstergården, da det er dem der står for opformeringen.