Ro på - du har ikke gjort noget forkert indtil nu

. Ikke pille ved maskinen hvis det er unødvendigt! Du har ikke ødelagt noget ved at vende æggene allerede nu.
Temperaturen:
Temperaturen er absolut det vigtigste og din temperatur er perfekt (forudsat dit termometer viser rigtigt).
Fugtigheden:
Den er også ok, men de fleste herinde foretrækker en lidt lavere fugtighed som f.eks. 30-40 %. Fugtigheden er langt mindre vigtig end temperaturen. Jeg ruger ved 35-40 % ved normale æg de første 18-19 dage. De sidste dage er det 65-70 % du skal op på, mon ikke den ryger derop hvis du fylder vand i alle kamre? Det er maskinen lavet til. Du kan dog altid få din fugtighed op, hvis nødvendigt, med en drivende våd klud som du spreder mere eller mindre ud i maskinen.
Vending:
Her er der mange muligheder. Du kan vende alt fra 1 gang pr. time (som mange automatiske maskiner gør) og en enkelt gang i døgnet.
Jeg ruger lige nu på nogle Bielefelder æg og de bliver kun vendt 1 gang i døgnet. Her på forum vender Psycho kun 3 gange pr. rugning - med rigtig gode resultater. Mine egne sarte Serama æg blev ikke vendt de første 5 døgn overhovedet (for at skåne dem).
Ellers er der to ting der tit ikke bliver tænk så meget over når rugninger går galt og der ikke kommer kyllinger:
nøjagtigheden/ kvaliteten på de måleinstrumenter man bruger (hygrometre er specielt slemme). Et hygrometer kan nemt vise 20 % forkert - og der er altså for meget. Det er vigtigt at du kan stole på instrumenterne.
samt
sundheden på avlsdyrene. Hvis den er lav kommer der ikke mange kyllinger.