Orm er åbentbart et meget større problem hos høns end de fleste regner med. Hvor mange har ikke prøvet at have et eller endog flere dyr som bare mistrives og bliver tyndere og tyndere, selvom de æder godt nok, for til sidst at dø selv eller blive aflivet. Eller fjerkræ som sidder og gaber uden tegn på snot.
Disse høns har nok orm og kan så godt behandles, her er så næste "problem" og det er at finde en doktor dyr, som bare har lidt forstand og interesse for fjerkræ. Næste "problem" er så at få et præparat som virker og som ikke skal købes til flere 1000 dyr og som er fornuftigt i pris.
Så er det også om man skal behandle hele flokken eller kun dem som er ramt, der er nemlig meget stor forskel på hvor meget det rammer de forskellige dyr. Her tror jeg at unge dyr nok er mere udsatte.
Og skal man så også behandle forebyggende f.eks en gang om året.??
Dette er blevet praktiseret meget i f.eks hesteverden, var der en som havde orm, ja så fik hele banden ormekur eller der blev givet ormekur forebyggende, for tænk nu hvis !! Dette har resulteret i at mange orm er blevet resistente og det er blevet sværere at finde ormemidler som virker.
Ligeledes giver underdosering også resistente orm. Og det er derfor at ormemidler er blevet recept pligtige og der skal tages gødningsprøver.
En ting er sikkert og det er at alle dyr naturligt har orm og at de fleste dyr trives med.
Så hvad kan vi gøre ??
En væsentlig ting er at forebygge med god hygiejne og god plads.